Viser opslag med etiketten Scipion du Goutier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Scipion du Goutier. Vis alle opslag

søndag, februar 14, 2010

Prix des Centaures: Scipion du Goutier var sikkerheden selv

4-årige Scipion du Goutier (Goetmals Wood) med Franck Nivard har tidligere smidt flere sejre væk ved at galopere i klar føring.

Søndag eftermiddag var den store hingst imidlertid sikkerheden selv og vandt sikkert Gruppe 1-løb, Prix des Centaures over 2700 meter - den samlede præmiesum var på 240.000 Euro.

Scipion du Goutier var tidligt i spids og var aldrig truet - den sejrede i 1.14.9/2700 m - og igen var Surabaya Jiel (Goetmals Wood) nærmest - hun noteredes for 1.15.0. Fra 50 meter tillæg bkev Quokine Berry (Chef du Chatelet) nummer tre i 1.13.8!

Det var Scipion du Goutier's 8. sejr i 14 starter, og med førstepræmien på 120.000 Euro har den nu tjent 678.000 Euro i karrieren.

søndag, januar 24, 2010

Vincennes:Scipion du Goutier uden problemer

Den franske top-4åring Scipion du Gouier (Goetmals Wood) har ind i mellem drillet sin jockey Francjk Nivard og sin træner Franck Leblanc ikke så lidt ved at smide oplagte sejre væk ved galop.

Søndag eftermiddag var Scipion du Goutier imidlertid sikkerheden selv, da den stillede op som storfavorit i Prix Camille de Wazièrespå Vincennes - et monté-løb for 4-åringer og med en samlet præmiesum på 110.000 Euro.

Nivard dirigerede den store hingst tidligt i spids og holdt en forholdsvis roligt tempo - i hvert fald i forhold til tidligere løb,.

Scipion du Goutier kunne da også vinde i hånden for Franck Nivard i 1.14.5/2175 meter foran Saphir Castelets (Mamphis du Rib) med J.L. C. Dersoir i 1.14.8, mens Saphir de Morge (Guenor) med C. Dreux blev nummer tre i 1.15.2.

Det var karrierens 7. sejr i 13 starter for Scipion du Goutier.

Scipion du Goutier får sin avlsdebut i år - han kommer til at koste 1.000 + 7.000 Euro

søndag, december 27, 2009

Vincennes: Scipion du Goutier holdt sig i trav

Efter at have smidt tilsyneladende sikre sejre væk i sine to seneste starter i monté-løb var Scipion du Goutier (Goetmals Wood) med Franck Nivard i sadlen sikkerheden selv i Prix de Vincennes - fransk travsports største montéløb for 3-åringer.

Efter et afventende løb sendte Nivard Scipion du Goutier frem i opløbssvinget fulgt af Surabaya Jiel (Goetmals Wood) med Mathieu Abrivard - en ekvipage, der de to sidste gange har lukreret på Scipion du Goutuirs fejltrin.

Men som nævnt var Scipion du Goutier sikkerheden selv og den sejrede sikkert i 1.14.6/2700 m foran Surabaya Jiel og Sawasde de Houelle (Gazouillis )med A. Barrier.

Vindertiden var ny rekord - den gamle havde Reve des Vallees, der vandt i fjor - også med Franck Nivard i sadlen i 1.14.9

Der var 120.000 Euro i førstepræmie.

mandag, november 23, 2009

Scipion du Goutier - nu for sulky!!

Den lovende franske 3-åring, Scipion du Goutier (Goetsmal Wood) har hidtil kun startet under rytter - altså i monté-løb - men i eftermiddag får den sin debut for sulky i Prix Jacques du Vauloge - et løb for 3-årige hingste på Vincennes.

Scipion du Goutier blev den 26. september i fjor godkendt for sulky i et prøveløb på Grosbois i 1.20.0.

Men i løb har Scipion du Goutier foreløbig udelukkende startet i montéløb, og han slog for alvor sit navn fast, da han den 20. september sprintede Vincennes rundt og vandt i fantastiske 1.11.9/2175 meter - og det var altså under rytter!!

I eftermiddag skal Scipion du Goutier med sin træner Franck Leblanc i sulkyen så ud for at prøve kræfter mod årgangens etablerede sulky-stjerner som Saxo de Vandel (Coktail Jet), Severino (Gobernador), Sam Bourbon (Goetsmal Wood), So Lovely Girl (Kaisy Dream) m.fl.

Det sker som nævnt i Gruppe II-løbet, Prix Jacques du Vauloge over 2700 meter og med en samlet præmiesum på 110.000 Euro.

På eftermiddagens program står også de 3-årige hoppers, Criterium des Pouliches- eller som det nu også hedder Prix Queila Gedé - også over 2700 meter, men med 120.000 Euro i samlet præmiesum.

Her er Sanawa (Jeanbat du Vivier) med Jos. Verbeeck den store favorit.

mandag, november 16, 2009

13:10 favorit kikser i Frankrig

Intet løb er vundet før målstregen er passeret, men der var nu nok mange spillere, der allerede var begyndt at tænke på at hæve gevinsten på storfavoritten Scipion du Goutier i Prix Louis Tillay på Vincennes mandag eftermiddag.

Scipion du Goutier med Franck Nivard var tilbage i løb igen efter en pause på cirka 20 måneder efter sin fornemme sejr i Prix des Elites i 1.11.9/2150 m.

Og alt lignede da også sejr til Scipion du Goutier med 500 meter tilbage mandag eftermiddag.

Efter en rolig start havde Nivard nu bragt Goetmals Wood-sønnen frem bag førende Saga Besp (Kasting d'Urzy), og disse to var langt foran feltet.

Med 600 meter tilbage sendte Nivard Scipion du Goutier frem og gik let forbi Saga Besp, der kapitulerede ved galop.

Scipion du Goutier var nu omkring 30-40 meter foran nærmeste forfølger, Surabaya Jiel (Goetmals Wood) med Mathieu Abrivard.

Men på opløbshjørnet skete der noget.

Den suverænt førende Scipion du Goutier tabte travet og galoperede til alles store overraskelse

Og i Frankrig så er det ensbetydende med diskvalifikation

I stedet kunne Surabaya Jiel vinde en sikker sejr i 1.14.9/2700 m - førstepræmie 55.000 Euro!

Selv om Surabaya Jiel stod til 13 gange pengene, så var hun faktisk tredjefavorit - næstfavoritten stod til 12 gange!

Så stor favorit var Scipion du Goutie!

mandag, september 21, 2009

Frankrigs nye stjerne


Sådan ser han ud - Frankrigs nye stjerne - den 3-årige Scipion du Goutier, der søndag eftermiddag dundrede Vincennes-banen rundt i en som majestæt under Franck Nivard og vandt Gruppe 1-løbet Prix des Elite i "verdensrekord-tiden" 1.11.9/2150 m volte - monte!

Det var en utrolig præstation Scipion du Goutier leverede - og det værste er næsten, at han slet ikke så tom ud i mål!

Når jeg satte "verdensrekord" i anførelsestegn så er det fordi fransk travsport - modsat alle andre lande - fortsat opmåler deres baner to meter fra inderkanten - mod én meter alle andre steder.

Utroligt, at man ikke kan finde en løsning på dette - vel dybest set - ret banale problem i UET!

Nå - men under alle omstændigheder, så var det en enestående præstation som Scipion du Goutier leverede. Og det var blot 8. gang han var til start.

Debutten fandt sted i januar, hvor Scipion du Goutier blev diskvalificeret for galop - siden er det blevet til endnu en diskvalifikation, men fem sejre og en andenplads.- Alle starter er foregået i montéløb.

Det er i alt blevet til 383.000 Euro i præmier.

Ikke dårligt af en hest, der for to år siden kostede 30.000 Euro på åringsauktionen i Deauville.

Dengang forbeholdt sælgeren, opdrætteren Stutteri des Bissons sig, at man ville beholde tre bedækningsretter i tilfælde af, at hesten skulle blive avlshingst. - Og der er ingen tvivl om, at allerede i 2010 så er Scipion du Goutier i avlen - med baggrund af de resultater, han har lavet hidtil.

Scipion du Goutier er efter Dubois-hingsten Goetmals Wood, der ellers ikke er kendt for at lave montéheste - moderen Gissi James er efter Jet du Vivier og har i øvrigt samme moder som Joel James, der en overgang var indehaver af banerekorden på Jydsk Væddeløbsbane.

Gissi James har også bl.a. den nu 5-årige Quissi du Goutier (Coktail Jet) som den svenske træner Robert Bergh købte som åring ,og som han har ført frem i Sverige. Den har rekord 1.14.7 og har tjent 307. SEK og har vundet 7 sejre.