Lad os få en Hesteejerlicens!

Som det er i dag kan alle købe sig en væddeløbshest, sætte den i træning, få den fodret, skoet, behandlet af dyrlæge samt få den anmeldt til løb.

Der er således frit frem for eventuelle personer, der ikke har den gængse opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert i økonomisk henseende.


Jeg er overbevist om, at der findes utallige eksempler på såvel nytilkomne - men måske også eksisterende heste-ejere, der enten bevidst eller ubevidst, har overvurderet deres økonomiske formåen.


Senest har vi Carsten Høgfeldt-sagaen, der på trods af tre kuldsejlede anpartsprojekter, og flere uigennemførte køb på intr
ernetauktioner ser ud til at fortsætte.


For Carsten Høgfeldt ringer fortsat på annoncerede heste, som han vil købe. 

Og jeg har endvidere hørt, at han fortsat arbejder ud fra, at han har købt avlshingsten Dreamaster og søger om opstaldningsplads til den.

Ligesom han forsikrer folk om, at alt absolut er i den skønneste orden, og at der ikke er en kinamands sandhed i det, jeg bl.a. har skrevet.


Jeg vil fortsat advare alle mod at indgå handler eller økonomiske aftaler med Carsten Høgfeldt.


I gamle dage skete der det inden for travsporten, at hvis en person ikke overholdt sine betalingsforpligtigelser, så blev der nedlagt startforbud med hans heste

Det sker stadig, men i modsætning til i dag, blev dette startforbud meddelt i Dansk Traver Kalender.


Det sker altså ikke længere.


Inden for Dansk Galop gør man det dog stadig, og offentliggør med navns nævnelse - ikke kun heste-navnene - men også navnene på de personer, som ikke har betalt rettidigt, - så hvorfor ikke inden for travet?

Jeg har tidligere foreslået at man skal have en Hesteejerlicens, som kun kan udstedes til personer, der er kreditværdige og som ikke er belastet af evt. kriminalsager.


Det kan kun tjene sporten, at det er personer med en sund moral, der er aktive.


Og for alle vil det være meget lettere at kontrollere og identificere enkelt personer med et fysisk Hesteejerkort.


Samtidig kunne en Hesteejerlicens være et medlemskort til Dansk Travsports Centralforbund - omend dette vil kræve en god del nytænkning.

Der ville være mange fordele ved en Hesteejerlicens - og til jer, der nu siger:  

Hvis man skulle man sådan et - så ville der ikke være mange tilbage!

Jamen, hvad skal vi med alle de brådne kar???

Æres den, der æres bør

Den 17. december 1859 blev Foreningen til den ædle Hesteavls Fremme stiftet - det er den forening - eller organisation, som vi i dag kender under navnet Dansk Galop, og som er hovedorganisation for galopsporten og fuldblodshesteavlen i Danmark.

Af praktiske årsager har man valgt at markere dette fornemme jubilæum på søndag på Klampenborg galopbane - ja, det markeres faktisk også dagen før på Fyens Væddeløbsbane (Royal Canin Arena).

På Klampenborg Galopbane overværes løbene af HMS Dronning Margrethe, der selv om majestæten hvert år udsætter en ærespræmie,er en meget sjælden gæst på banen.

Det er stort, når en forening/organisation kan opnå at fejre et 150 års jubilæum.

Det er også stort, når landets regent anmelder sin ankomst til en dansk væddeløbsbane.

Samtidig viser det også, at hestevæddeløbssporten er et stykke dansk kulturarv, som der skal værnes om.

Som der fortsat skal stå respekt om.

For mig forekommer det derfor utroligt, at sportens trykte organer - Væddeløbsbladet og Trav og Galop - i den grad har overset dette jubilæum.

Uanset om man vil markere jubilæet i bladene på et senere tidspunkt, så havde en omtale om sportens udvikling i forbindelse med Jubilæumsdagen på Klampenborg været på sin plads.

For æres den, der æres bør.

Herfra skal lyde: Hjertelig Tillykke med jubilæet og gid at Dansk Galop fortsat må få mange gode år.

Det var ikke sjovt

Lørdag eftermiddag holdt Dansk Galop sin årlige åringsauktion på York Stutteri, og det var ingen opløftende oplevelse.

På forhånd frygtede man det værste, og det kom da også til at holde stik.

Ganske vist var tilbagegangen rent procentuelt ikke så stor som inden for travsporten, nemlig 10,6%, men modsat for en halv snes år siden befinder galoppen sig nu prismæssigt på et lavere niveau.

Blot 48 ud af de 92 fremstillede åringer blev solgte - og blandt de "solgte" var der nok også nogle som ikke var helt reelle salg!

Så antal solgte var nok mindre endnu!

Gennemsnitsprisen for de solgte var på 40.917 kroner - mod 45.776 kroner i fjor, hvor der blev solgt 49 ud af 85 åringer.

Fire heste opnåede priser over 100.000 kroner - og heraf gik de to til Norge og en til Sverige.

Akkurat som til travets auktion var der pænt besøg, men langt de fleste kommer blot for at opleve auktionen.

I lighed med travet er galoppens auktion også markedsført i de skandinaviske lande, men jeg tror at vi inden for begge sportsgrene gør den store fejl, at vi udelukkende henvender os til "de frelste", men slet ikke søger at få fat i nye investorer til sporten.

Se den komplette salgslisten på galopsport.dk.