Lørdag eftermiddag holdt Dansk Galop sin årlige åringsauktion på York Stutteri, og det var ingen opløftende oplevelse.
På forhånd frygtede man det værste, og det kom da også til at holde stik.
Ganske vist var tilbagegangen rent procentuelt ikke så stor som inden for travsporten, nemlig 10,6%, men modsat for en halv snes år siden befinder galoppen sig nu prismæssigt på et lavere niveau.
Blot 48 ud af de 92 fremstillede åringer blev solgte - og blandt de "solgte" var der nok også nogle som ikke var helt reelle salg!
Så antal solgte var nok mindre endnu!
Gennemsnitsprisen for de solgte var på 40.917 kroner - mod 45.776 kroner i fjor, hvor der blev solgt 49 ud af 85 åringer.
Fire heste opnåede priser over 100.000 kroner - og heraf gik de to til Norge og en til Sverige.
Akkurat som til travets auktion var der pænt besøg, men langt de fleste kommer blot for at opleve auktionen.
I lighed med travet er galoppens auktion også markedsført i de skandinaviske lande, men jeg tror at vi inden for begge sportsgrene gør den store fejl, at vi udelukkende henvender os til "de frelste", men slet ikke søger at få fat i nye investorer til sporten.
Se den komplette salgslisten på galopsport.dk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar