onsdag, januar 20, 2010

Travavl.:Tophopper til Stutteri Dust

På mandagens auktion på The Meadowlands købte Thomas Lind-Holm, Stutteri Dust tre meget spændende ifolede følhopper - ja, der har vel aldrig været købt noget bedre til Danmark!

De tre hopper kostede tilsammen 115.000 dollars - det er små 600.000 kroner.

AFFINITY v. Victiry Dream - Nicegirlsdon't ifol ved Crazed kostede 15.000 dollars.

Affinty, der er 12 år gammel, har tidligere født Photo Maxx (SJ's Photo) 1.09.3 (placeret - har vindertid 1.10.7) - 271.490 dollars samt Hard Livin (SJ's Caviar), der i fjor var en af de mest vindende 2-åringer i Pennsylvania - den vandt 210.561 dollars og har vinderrekord 1.12.6 på 1000 meter, placeret har den løbet 1.11.9, også på 1000 meterbane.

Moderen til Affinity har også født helsøsteren Naughty Hall 1.12.1 - 100.336 dollars samt helbroderen Wewering 1.11.5, der nu er avlshingst. Fra samme hoppelinje kommer i øvrigt From Above, Bonefish, Tagliabue m.fl.

SAVVY YANKEE er med sine 65.000 dollars det dyreste indkøb i trioen.

12-årige Savvy Yankee er ifol ved Cantab Hall - hun er efter Balanced Image - Spiffey Yankee v. Joie de Vie.

Første afkom efter Savvy Yankee er Rocky Balboa (Muscles Yankee), der var en af tophestene i sin årgang. Rocky Balboa har tjent 435.880 dollars og har vinderrekord 1.11.1, men har placeret løbet 1.10.6.

Savvy yankee har stort set kun været holdt til Muscles Yankee og det har givet bl.a Muscles in Blue, der tegnede til det helt store som 2-åring, men som uheldigvis døde - den nåede at sætte rekord 1.12.5 og tjene 134.499 dollars.

Også hans helbrødre Muscles To Spare 1.10.5 (1000m bane) 157.507 dollars samt Hulk Logan 1.13.2 - 110.045 dollars har været afkom over gennemsnittet.

UNIVERSAL VICTORY, der har en Qualifierrekord på 1.12.5 er den sidste hoppe - hun kostede 35.000 dollars og er ifol ved Angus Hall.

Universal Victory er 11 år gammel og tilhører en af de sidste årgange efter legendariske Valley Victory - hendes moder er Higher Love (Joie de Vie. Universal Victory er dermed helsøster til tophoppen Lookout Victiry 1.11.3 - 2,9 millioner dollars.

Første afkom efter Universal Victory er Standpoint (Andover Hall) 1.10.5 - 235.416 dollars, der nu er i norskeje og har virket i avlen. Den er nu i træning hos Stig H. Johansson og vandt i fjor på 1.11.2 på Solvalla.

Som nævnt i indledningen - det her er måske de bedste amerikanske følhopper, der nogensinde er kommet til Danmark!!

Ingen kommentarer: