Lørdag eftermiddag får Mars (Chipmate), der tidligere var i træning hos Knud Mønster, sin franske debut på væddeløbsbanen med det flotte navn, Hippodrome de Marianne, der ligger i Grenade-sur-Garonne - en by syd for Toulouse - og ikke så langt igen fra den franske grænse.
Mars skal køres af svenske Daniel Parling, der arbejder hos Jørgen Westholm i dennes franske filial på Grosbois.
Der kommer 16 heste til start i løbet, der er udskrevet over 2725 meter med 25 meter tillæg for vundne 81.000 Euro - det betyder at Mars skal starte fra tillæg, idet den har vundet 146.310 Euro. Der er loft i løbet ved 153.000 Euro, så propositionen passer fint til Bjørn Kolsrud fine traver.
Løbet,der hedder Grand Prix de la Communaute de Commune og har en samlet præmiesum på 22.000 Euro, har endnu et dansk islæt, idet Jørgen Lorentzen sender hans gode hoppe Beastar (Gentle Star) til start - den får Anders Lindquist i sulkyen og starter fra spids.
Tidligere Steen Juul-trænede New Photo Guy (Sj's Photo), der nu som Mars også trænes af Jørgen Westholm, var anmeldt til lørdagens løb, men blev ikke skrevet til start.
Banen på Hippodrome de Marianne er 1.175 meter i omkreds og der køres venstre om.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar