Inden for galopsporten har sindene været i kog. Og ikke over A- eller B-baner.
Eller over at provinsgaloppen måske skal samles på Jydsk Væddeløbsbane.
Ja, det sidste er rigtigt nok - ingen galopløb på Fyens Væøddeløbsbane og Aalborg Væddeløbsbane i fremtiden - men kun på karrusellen på Jydsk Væddeløbsbane.
Nej - det der er oppe tiden inden for galopppen er en diskvalifikation i DM for 3-åringer på Jydsk Vædddeløbsbane.
Her var Maltho med Marc Stott først over stregen i kamp med Reventon med Jacob Johansen.
Jacob Johansen nedlagde efter løbet protest mod Marc Stotts ridt på baggrund af en episode ud af opløbssvinget.
Her kom Maltho i angreb bagfra og går imellem førende Sin Cocos og Reventon.
Var der plads til angreb?
Blev Reventon så generet, at den mistede sejren?
Må der slet ikke findes kontakt mellem konkurrenter i et lab?
Jeg så ikke det pågældende løb, men på baggrund af den megen debat, så har Dansk Galop besluttet at lægge løbsklippet ud, og det kan du se på dette klip. Episoden sker 12-13 sekunder inden i videoen.
Se den her
Det er klart, at der er en åbning mellem Sin Cocos og Reventon.
Men gad vide om den her episode havde haft de samme konsekvenser, hvis der ikke var blevet nedlagt protest?
Og jeg er helt overbevist om, at lignende episoder finder sted hver eneste dag over hele kloden.
For mig er det klart, at Maltho aldrig havde vundet løbet, hvis ikke Marc Stott var gået efter det hul, der var.
For der var et hul.
Men sådan er det jo i væddeløb. Den der tager den korteste vej vinder ofte.
Prøv lige at se de to stillfotos jeg har taget fra videoen:
Her er hestene ved indgangen til opløbet. Sin Cocos er førende - lige bagved ligger Maltho - og Reventon er ude i 2,5 spor.
Og nu er det lige før det bliver spændende.
På det næste foto ligger Maltho og Reventon side om side.
Hvem kan fortænke Marc Stott i at forsøge at gå uden om Sin Cocos på dette tidspunkt?
Det er da væddeløb, vi har med at gøre!
Jeg ved ikke om denne afgørelse når Overvoldgften, men hvis den ikke gør det, så må man konkludere, at den må danne præcedens, og fremover så skal den selv den mindste forseelse - den mindste skubben - have drastiske konsekvenser.
Jeg er ikke fortaler for, at det skal være wild west i løbene, men det er altså væddeløb - og den aktuelle sag er efter min mening en af de tyndeste afgørelser, der nogensinde er truffet.
At man kan mene, at den er klokkeklar på baggrund af videoen, finder jeg utroligt.
Og vi skal da ikke derhen, hvor et væddeløb foregå på skinner?
Her kan du læse om mine synspunkter og nyheder fra trav- og galopsporten. Min baggrund er mere end 50 års erfaring med hestevæddeløbssporten som kusk, opdrætter, hesteejer (trav og galop), bestyrelsesmedlem - og ikke mindst - et journalistisk virke siden 1970 ved bl.a. Morgenavisen JyllandsPosten, TV2, Fyens Stiftstidende, Væddeløbsbladet m.fl. Har du lyst til at kontakte mig kan det ske på kabo@casa35.com
fredag, oktober 23, 2009
Skal vi have væddeløb på skinner?
Etiketter:
Jacob Johansen,
Jydsk Væddeløbsbane,
Maltho,
Marc Stott,
Reventon
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Fra Margit Guldborg har jeg modtaget følgende kommentar:
Kommentar til indlægget: Skal vi have væddeløb på skinner?
Jeg er helt enig i dit indlæg, og jeg er navnlig bekymret over den fremtidige brug af deklasseringer, dersom denne sag kommer til at danne præcedens, og det må man jo forvente, fordi den så markant bryder med hidtidige afgørelser i lignende tilfælde.
Det er klart, at "wild west" ridning er uønskeligt i væddeløb, og derfor skal der naturligvis være entydige retningslinier for de konsekvenser, som ureglementeret ridning medfører.
Som væddeløbsfolk kan vi jo altid diskutere de afgørelser, som diverse hændelser i tidens løb giver anledning til. Og det vil altid være så godt som umuligt for en voldgift at træffe en afgørelse, som alle bliver tilfredse med.
Imidlertid adskiller denne afgørelse sig på væsentlige punkter:
A) Den baseres ifølge dommerrapporten kun på udsagn fra de to implicerede jockeys plus løbsfilm, og ingen af delene giver tilstrækkelig belysning af hele forløbet.
B) Ingen af de to implicerede jockeys stoppede deres ridning pga hændelsen, og ingen af hestene så ud til at reagere på den. Eksempelvis fortsætter de begge i højregalop både før, under og efter det punkt, hvor de er tættest på hinanden.
Det var synd, at den flotte opløbskamp mellem to så dejlige heste blev overskygget af en voldgiftsafgørelse, der så markant brød med praksis og forventning.
Som noget uundgåeligt lander så hele denne kedelige sag hos Dansk Galop, hvis opgave med at rede trådene ud ingen kan misunde dem.
Send en kommentar