lørdag, december 02, 2006

Banerne har - og får det - svært

En opgørelse som DanToto har foretaget efter årets tre første kvartaler - dvs. pr. den 30. september viser at banespillet er faldet med 6,9% i gennemsnit pr løb.

Enkelte baner har dog fremgang - nemlig Aalborg med 0,8% og Bornholm med 4,6%, men ellers er røde tal, og "hitliten" ser således ud:

1. Fyens Væddeløbsbane -10,4%
2. Klampenborg galopbane -10%
3. Nykøbing f Trav -9,5¤
4. Jydsk Væddeløbsbane -8,8%
5. Charlottenlund Travbane -7,7%
6. Landsgennemsnit -6,9%
7. Skive Trav -5,6%
8. Billund Trav -4,8%
9. Aalborg Væddeløbsbane +0,8%
10. Bornholms Væddeløbsbane +4,6%

Pr 30. september havde banerne fået udbetalt 12,6 millioner kroner i provision - det svarer umiddelbart til at man skulle lande på 16,8 millioner kroner ved årsskiftet, hvis man deler med 3 og ganger med 4

Det tal kan man dog stille sig tvivlende overfor - især på grund af indførelsen af internetspillet - og så kommer der jo generelt færre tilskuere til løbene i vinterhalvåret end om sommeren.

Jeg har ikke de nøjagtige tal, men jeg mener at kunne huske, at i hvert fald i 2004 var banerne oppe og ringe med en provision på 18 millioner kroner!!

Lunden har jo allerede meldt ud, at de vil komme ud med et minus i deres regnskab i år mindst 600.000 kroner - nemlig nedgangen af provisionen af banespillet.

I DanTotos opgørelse viser det sig da også, at i kroner er tilbagegangen i banespillet til alle baner på 5,6 millioner pr. 30. september 2006.

Omsætningen i DanToto trækker mere og mere mod Sverige - i opgørelsen fra den 30. september udgjorde spil til Sverige 62,7% af den samlede omsætning - 32,7% blev spillet til danske løb.

Det er ingen sund udvikling for dansk hestesport det der sker.

Karsten Bønsdorf

Ingen kommentarer: