Hvordan skal den overskrift så forståes?
Jo, jeg har i tidligere indlæg slået til lyd for, at kun ved at få gjort flere aktive inden for væddeløbssporten, så kan sporten atter komme ind i en positiv gænge.
Nu viser den undersøgelse, som HFF gennemførte en gang i forsommeren, at ikke mindre end 62% - dvs. næsten 2/3 af de, der deltog i undersøgelsen, som blev gennemført på baner og i DanToto-boder - er aktive under en eller anden form inden for væddeløbssporten.
Sagt med andre ord - kun 1/3 af de, der i dag interesserer sig for at spille på heste eller kommer på væddeløbsbanerne - er uden tilknytning til sporten.
Det kan man selvfølgelig vælge at se positivt på og mene, at så er der gode muligheder for netop at lave en strategi, der kan udvide denne gruppe.
Det mener jeg bare, at det har man forsøgt uden held - i mange, mange år.
Jeg kan ikke lade være med at vende tilbage til sportens seneste gyldne periode i 70-erne.
Det var altså hesteejerne, der fyldte op i logerne og i restaurationerne på Lunden, og i takt med at der blev færre og færre hesteejere, så er den generelle interesse for sporten aftaget.
At DanToto i år tror, at de sætter ny rekord med 525 millioner kroner er en skrøne, bliver jeg nødt til at påpege.
I 1992 - i det første hele år med DanToto - var omsætningen på 542 millioner kroner - og forresten: Uden svenske løb middag og aften.
Jeg er ikke blind for, at der er visse positive tendenser - antallet af startende heste er på vej op, bedæknings- og føltal er stigende etc. - men det ændrer ikke på det faktum, at landets væddeløbsbaner har det mere end svært, og at de fleste i år må konstatere en tilbagegang i baneomsætningen.
Den tilbagegang kan jeg kun forestille mig bliver større endnu, her hvor vinteren sætter ind.
Det er jo ulige nemmere at sidde hjemme i sofaen, have computeren foran sig, så man kan spille på danskespil.dk og Racing Live tændt - i stedet for at skulle køre måske over 100 kilometer for at komme til en travbane.
Den kamp kan aldrig vindes af de danske væddeløbsbaner!
But if you can't beat them, join them! - er der et engelsk ordsprog, der hedder, og derfor har jeg et forslag til at løse travsportens problemer i vinterhalvåret:
Akkurat som galopsporten skal travsporten have en "sæson" - ikke en sæson, der er lig med kalenderåret, som vi kender den - men en sæson, der går f.eks. fra april måned og til og med november.
I den periode køres der intensivt på de ni danske travbaner - nogle baner må køre over for hinanden , men samkøring er man jo i forvejen vant til med svenske baner.
På denne måde opnår du flere ting:
Hver bane får igen en fast ugedag med løb - og i sæsonen vil der hver uge være løb på banen. Det skaber kontinuitet for publikum, og samtidig betyder det også, at man lokalt får flere startmuligheder - man skal altså ikke køre for at få sin hest til start.
Du opnår glæden ved at kunne se frem til en sæsonåbning - akkurat som man i dag gør det inden for galopsporten.
Vinterperioden kan udnyttes til at afvikle ferier for banernes personale etc. ligesom forbedringer kan foretages i den periode. Nye startegier for den kommende sæson kan lægge si ro mag.
Alle får en puster - og det er der efterhånden brug for i vor fortravlede tid.
Men hvad med de professionelle travtrænere, der nu bliver uden danske startmuligheder i vinterperioden?
Ja, hvordan klarer galoptrænerne sig?
Og så er der jo ingen, der ikke siger, at man ikke kan drage til Sverige en gang imellem.
Hvad siger du til det forslag?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar