torsdag, august 24, 2006

Reaktioner!

Det er altid dejligt at få lidt respons på det man laver.

Sådan har vi det vist allesammen.

Flere af jer har gennem de seneste måneder tilkendegivet, at I ofte læser denne weblog, og det har jeg været meget glad for at høre.

Nu har jeg endda også fået installeret en tæller - ikke som den på travnyt.dk - men en, der omhyggeligt registrerer, hvor mange der kigger forbi. Endnu er tallet kun omkring de 150 om dagen, men det synes jeg egentlig er rent pænt ud fra den omtale, der har været af min weblog, der jo til en vis grad må betegnes som hemmelig for de fleste. Endnu da.

Men udbred gerne kendskabet til "Frittrav".

Jeg har modtaget et par mails vedr. mine ideer omkring en udvidelse af derby-weekenden.

Morten Rostgård Sørensen skriver bl.a.:

Hej Karsten

Spændende ide'er til kommende derby week-end.

Er enig i lunchløb med mere fredag ligeledes auktion fredag eftermiddag og evt. aften.


Dog mener jeg det er meget nødvendigt, at der udbydes mere end 60 plage på auktionen, måske 100 plage med 60 om fredagen og 40 om lørdagen.


Og Rene Clausen:

Hej Karsten

Jeg kan ikke være mere enig med dig. Der vil komme 2 rigtigt gode ting ud af det, og det er, at man har tid til at gennemgå alle åringerne på auktionen og man kan holde en derbyfest lørdag aften.

Kanonide.


Husk jeg hører også gerne fra dig på kabo@casa35.com

Karsten Bønsdorf

Ingen kommentarer: