tirsdag, juni 20, 2006

HFF-undersøgelse: Det mest interessante spørgsmål mangler!

Sammen med Væddeløbsbladets juni udgave udsendte Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond - HFF - et spørgeskema, som i øvrigt også udleveres rundt om på banerne.

Her ønsker man at få trav- og galopinteresseredes mening om væddeløbssporten i Danmark og som det hedder "hente inspiration til fondens kommende opgaver".

I skemaet stilles en række spørgsmål, bl.a. om hvilken bane man oftest kommer på, hvor tit og hvilke andre baner man har besøgt inden for den sidste måned.
Desuden ønsker man at vide om man spiller på banen, hos forhandlere eller i spilleboder (hvad er egentlig forskellen på de to sidste muligheder?)

Der mangler et par væsentlige og interessante spørgsmål, der hedder:

Hvor ofte og hvor følger du væddeløbene på Racing Live?

Og så burde man også have spurgt om interessen for netspillet.

Enhver der har besøgt en dansk væddeløbsbane på en ordinær løbsdag kan jo tælle hvor mange personer, der er tilstede.

Men vi ved faktisk ikke noget om, hvor mange der sidder og følger løbene aften efter aften foran skærmene.

Selvfølgelig vil spørgsmålet ikke give et retvisende svar, men det vil kunne fortælle, hvor stor en procentdel blandt "de frelste", der fortrinsvis følger væddeløbsporten på TV. - Og som nu ydermere får incitamentet til dette med netspillet.

Men den mulighed har HFF desværre forpasset.

Karsten Bønsdorf

Ingen kommentarer: