lørdag, april 22, 2006

Dansk blod i Thai Tanic!

Dansk traver-avl har en finger med i spillet i lørdagens vinder af Olympia Travet på Åby.

Thai Tanics tip-oldemor er nemlig den danske derbyvinder Dina Lloyd!

Dina Lloyd, der tilbage i 1962 lidt overraskende vandt Dansk Trav Derby for Kalle Pettersson, var efter en af den tids store hingste i Danmark, Loyd Hanover, mens hendes moder Judy var efter Vic McElwyn.

Der blev lavet flere afkom med afstamningen Lloyd Hanover - Judy - bl.a. Come On Lloyd, der i øvrigt havnede i Norge, hvor den havde en stor karriere. Herhjemme var en anden helbroder Es Lloyd en ganske udmærket væddeløber.

Dina Lloyd kom naturligvis i avlen i Sverige, og her bragte hun bl.a. Gina Spike (v. Spike Hanover), der igen blev moder til Costa Plenty (Noble Swing), hvis bedste afkom har været Sweetpike (v. ideal du Gazeau) med rekord 1.13.6 - og Sweetpike er moder til Thai Tanic.


Karsten Bønsdorf

Ingen kommentarer: