søndag, juni 13, 2010

Italien: Nad Al Sheba - Europas bedste 3-åring!

Lørdag eftermiddag sejrede den 3-årige italienske traver Nad Al Sheba (Windsong's Legacy) for David Nuti i Gran Premio Nazionale på San Siro-banen i Milano i fantastiske 1.12.1a/2100 m- Verdensrekord.

Ved målpassage var Nad Al Sheba 40 meter foran nummer to, Nando Font (Yankee Slide) med Roberto Vecchione, der noteredes for 1.13.4, mens Nadal di Jesolo (Coktail Jet) med Giancarlo Baldi blev nummer tre i 1.13.5.
                                                                                         Foto Gerard Forni
Der var 161.000 Euro i førstepræmie til Nad Al Sheba, der er opkaldt efter den nu nedrevne galopbane i Dubai, hvor tidligere Dubai World Cup blev redet.

Vindertiden 1.12.1 over 2100 meter er ikke blot ny rekord for løbet - den gamle havde Faliero As med 1.13.1 - men  det er også verdensrekord!

Den gamle havde Going Kronos med 1.12.2

Nad Al Sheba trænes af Mauro Baroncini og er klart Italiens bedste i sin årgang - kun en gang i karrierens ti starter er den gået fra banen uden sejr - og da blev den nummer to! I alt er det foreløbigt blevet til 338.766 Euro i karrieren.

lørdag, juni 12, 2010

Iceland ude og ny dansk sejr i USA

Som du sikkert allerede har læst på de førende danske websites, så er en af forhåndsfavoritterne, Elitloppsvinderen Iceland udgået af Copenhagen Cup i morgen.

Iceland havde trænet fint fredag morgen for Stefan Melander - alt virkede OK, og her lørdag morgen skulle turen til Charlottenlund påbegyndes.

Inden hesten skulle læsses kørte Melander en lille tur med den, og her følte han ikke, at hesten var helt OK.

Derfor valgte han at slette den!

Ærgerligt for løbet.

At mere positiv karakter kan jeg fortælle, at den 4-årige Neighsay Hanover, som Leif Alber er medejer af, i nat vandt sæsonen´s anden sejr på The Meadowlands med Tim Tetrick i sulkyen - vindertiden var ny rekord 1.10.2 - der var 10.500 dollars i førstepræmie.

fredag, juni 11, 2010

Royal Acot på Racing Live

For første gang nogensinde bliver det i næste uge muligt at se og spille til et af verdens fineste væddeløbsmeetings, Royal Ascot på Ascot-banen i England.

Royal Ascot-ugen byder på en perlerække af Gruppe-løb med en samlet præmiesum på over 4 milllioner Pund - eller omkring det nettopræmiebeløb, der køres om i Danmark på et år!

DanToto viser tirsdag, onsdag, torsdag og lørdag et af dagens bedste opgør fra Royal Ascot.

Der lægges ud tirsdag eftermiddag med St James Palace Stakes for 3-årige hingste over 1600 meter - samlet præmiesum 250.000 Pund - eller cirka 2,2 millioner danske kroner. Dette løb blev første gang redet i 1834.

Lidt yngre er onsdagens opgør, the Prince of Wales Stakes, der er fra 1862.

Det er som de øvrige løb som DanToto viser et Grppe I-løb og har en samlet præmiesum på 450.000 Pund - eller 4,1 millioner kroner.

Et af de mest populære løb i Royal Ascot ugen er The Ascot Gold over den velvoksne distance, 4000 meter.
Det er samtidig også det ældste af de fire løb, idet det første gang bkev redet i 1807. Præmiesum som i St James Palace - 250.000 Pund.

Fredag springes over og lørdag eftermiddag vises the Golden Jubilee Stakes, der er et sprinterløb over 1200 meter.
Oprindeligt hed dette løb the Cork & Orrery Stakes, men blev omdøbt i forbindelse med Dronning Elizabeths 50 års regent jubilæum i 2002 - er der den samlede præmiesum 450.000 Pund.´
Som Cork & Orrery Stakes blev løbet første gang redet i 1868.

Skulle der starte mere end 15 heste i et af løbene kan DanToto ikke modtage spil, idet toto-systemet max kan håndtere 15 numre, og løbet vil derfor udgå.

Nå - ingen interesse

Siden onsdag har der været 500 individuelle besøgende på denne Blog.

Desværre har ingen haft lyst til at kommentere eller komme med betragtninger om årets Copenhagen Cup.

Jeg kan jo også se, at interessen heller ikke er overvældende fra sportens officielle organ, travoggalop.dk, der tilsyneladende har opgivet at promovere løbet selvstændigt, men senest henviser til travbanen.dk, hvor man kan læse kuskekommentarer etc.

Så er det jo lige før  man får lyst til at stille spørgsmålet:

Hvad skal vi så med travoggalop.dk?

Men der er jo andre spørgsmål, der hænger i luften.

F.eks.- hvordan skal dansk travsport udvikles i fremtiden?

Lørdag er der Delegeretmøde i Dansk Travsports Centralforbund.

Det er et oplagte forum til  en debat om fremtiden for sporten.

Men lur mig om den kommer!

Efterhånden har dette Delegeretmøde udviklet sig til et frokostmøde, der er overstået på et par timer - frokosten inkluderet.

Der var vel ellers nok at tage fat på.

Sidste efterår overtog HHF styringen af sporten.

Var det ikke en ide, at få selvstyret tilbage?

Og hvad med at få skabt et landsdækkende V6 spil - f.eks. på torsdage året rundt og på skift mellem banerne!

Det kunne man jo f.eks. passende debattere på Delegeretmødet.

Og så var det i øvrigt her du først  læste om , at der skulle være et Delegeretmøde i Dansk Travsports Centralforbund!

Og så er der en af mine kæpheste - Hall of Fame - eller travmuseum.

Det har der været talt om i mange år, men det eneste der sker er, at fortidens værdifulde materiale stille og roligt forsvinder.

Det har været fremme, at alle Lundens baneprogrammer fra 1891 og fremefter skulle være destrueret. jeg har ikke kunnet få det bekræftet, så foreløbig vil jeg blive ved med at tro på, at de fortsat findes.

For ellers er det katastrofalt.

Men der er helt sikkert andre og værdifulde ting, der er smidt ud.

Noget der også er væk, er det arkiv der var på travoggalop.dk og som stammer tilbage fra sitets oprettelse i 2002.

Her var mange historier, som ikke kom i de trykte medier, og som var med til at belyse sportens udvikling.
 
Men de er tilsyneladende skrottet, da man flyttede til ny server og blev "sort" - og ikke holdt sig til den farve som husorganet Væddeløbsbladet altid har været kendt som - nemlig "Det Grønne"

Jo - det kører godt i forretningen "Trav-Danmark".

onsdag, juni 09, 2010

Tak for interessen

I hvert fald for min Blog - siden du nu læser dette.

Til gengæld synes jeg, det er meget sløjt med interessen omkring Copenhagen Cup.

På Travtanken.dk, der er Danmarks eneste travforum, er det eneste debatindlæg omkring Copenhagen Cup ne opfordring om at være med i en spilleklub.

Er interessen for selve sporten virkelig blevet så lille.

Nu er det jo heller ikke ligefrem sådan, at Copenhagen Cup er et løb, som promoveres i flere uger før det afholdes som f.eks. Oslo Grand Prix eller Elitloppet.

Det føles lidt lissom at vi må se, hvad vi kan få efter Elitloppet!

Årets felt er OK, men kunne vel godt være en debat værd.

Nu ser jeg i baneprogrammet at fire andre navngivne italienske heste - bl.a. forsøgsvinderen fra Elitloppet, Ilaria Jet gerne ille have været til start io Copenhagen Cup.

Med al respekt for Iulius del Ronco, så er Ilaria Jet altså en klasse over den