tirsdag, november 17, 2009

Hot Chili Pepper avlshingst på Sjælland


Det norske stortalent, Hot Chili Pepper bliver i 2010 opstaldet som avlshingst hos Jørgen Plambech i Osted ved Roskilde.

Hot Chili Pepper startede blot 13 gange i karrieren inden han brød så alvorligt ned under et løb, at karrieren ikke kunne fortsætte. Han satte rekord 1.14.2a/2040 m i sæsondebuten som 4-åring, hvor han vandt Stavanger-løbet på Forus til odds 12:10.

Som 3-åring vandt han bl.a. Ulf Thoresens Mindesløb efter en rejse i dødens samt Prinsesse Märtha Louises Pokalløb og Norsk Trav Kriterium.

Hot Chili Pepper vandt 11 sejre i de 13 starter og blev kåret som Årets Hest i Norge i 2002. Han tjente 1.711.000 NOK:

Hot Chili Pepper, der er efter Express Ride - Gunslinger Lady rek 1.13.2 - 860.000 NOK, kommer til at koste 0 + 8.000 kroner excl. moms.

Forrygende dag for Bondo

Lørdag den 14. november 2009 glemmer Erik Bondo med garanti ikke lige med et samme.

På denne dag startede han otte heste i seks løb på San Siro-banen i Milano.

Det blev til seks sejre - altså det maximalt opnåelige.

Erik Bondo har i år haft 86 vindere i 449 starter og stalden har indkørt 963.603 Euro.

Ny følhoppe til Stutteri Dust


Thomas Lind Holm, Stutteri Dust i Skive melder, at han netop har erhvervet sig en ny følhoppe i USA, Richly Possessed, der har et hingstføl ved siden efter Chocolatier og er i fol ved Deweycheatumhowe.

Og det lyder jo utroligt interessant.

Føllet kan blive dansk afkom nummer to efter Chocolatier, idet Stutteri Molar har en hingst fra 2008, Reloaded Molar.

Og det kommende føl efter stjernetraveren Deweycheatumnhowe bliver Danmarks første efter denne spændende Muscles Yankee-søn.

Richly Possessed nåede aldrig at starte.

Hun var i træning hos Jan Johnson i USA, og blev passet af Linette Olsen, der i et rejsebrev på sin fader, Arvid Olsens hjemmeside bl.a. skriver sådan om Richly Possessed:

Min 2 åring Richly Possessed (Self Possessed) nåede ikke længere end til babyløbene, desværre. Hun var yderst temperamentsfuld og hverken ørehætte, kresante bid eller minibid kunne hjælpe hende til at slappe af. Det medførte overbelastninger som gjorde, at de italienske hesteejere valgte at sætte hende i avlen, ustartet. Det var utrolig ærgerligt, da hun var blandt vores hurtigste to åringer i Florida.

Og er der ikke noget om, at temperamentsfulde hopper bliver gode avlshopper?

Richly Possessed var ude i et par babyløb og løb hurtigst 1.16.2.

Hun kostede som åring 30.000 dollars. Hun er efter Self Posssessed og Conway Hall-datteren Alix Hall, der fik rekord 1.11.7 og tjente 150.099 dollars.

Alix Hall er også moder til Flex the Muscle (Muscles Yankee), der er to år i år og som har rekord 1.13.1 og har tjent 95.895 dollars - den kostede som åring 140.000 dollars og er i øvrigt i træning hos Ray Schnittker (Deweycheatmunhowe).

Det bliver ikke det eneste meget interessante føl Thomas Lind Holm venter i 2010.

Hans anden amerikanske hoppe, Too Hot For Me er i fol ved Donato Hanover og skal fole i midten af marts.

Donato Hanovers første årgang er født i år, og jeg læste forleden på en amerikansk hjemmeside, at føllene efter ham er meget velbyggede og fornuftige.

Too Hot For Me har tidligere født Ordinary Dust (Windsong's Legacy), der var dyrest på Derbyauktionen i 2007 samt Pearly Dust (Credit Winner) - sidstnævnte er vinder i sine to eneste starter.

Lind Holms sidste hoppe, 23-årige Nya Toftebjerg er gold i år - hun fødte i foråret et hingstføl efter Global Glide.

mandag, november 16, 2009

Galop: Interessant debut på Fontainebleu

Mandag eftermiddag debuterede en lillebroder til den franske hoppe, Goldikova, der er en af verdens bedste galophopper, på banen i Fontainebleu i Normandiet.

Lillebroder, der hedder Ocean Seven har Green Tune som fader og er fuks.

Han trænes af Freddie Head og blev redet af Mickael Barzalona, der bragte Ocean Seven ind til en meget sikker sejr.

En lovende debut til Ocean Seven, som vi nok skal komme til at høre meget mere til i 2010.

I samme løb sendte danske Flemming Poulsen Dano Mast-sønnen, Your Song med Ioritz Mendizabal ud i debut.

Your Song var velplaceret fra starrt, og var godt med til der manglede 500 meter - så gik den totalt i stå og sluttede sidst.

13:10 favorit kikser i Frankrig

Intet løb er vundet før målstregen er passeret, men der var nu nok mange spillere, der allerede var begyndt at tænke på at hæve gevinsten på storfavoritten Scipion du Goutier i Prix Louis Tillay på Vincennes mandag eftermiddag.

Scipion du Goutier med Franck Nivard var tilbage i løb igen efter en pause på cirka 20 måneder efter sin fornemme sejr i Prix des Elites i 1.11.9/2150 m.

Og alt lignede da også sejr til Scipion du Goutier med 500 meter tilbage mandag eftermiddag.

Efter en rolig start havde Nivard nu bragt Goetmals Wood-sønnen frem bag førende Saga Besp (Kasting d'Urzy), og disse to var langt foran feltet.

Med 600 meter tilbage sendte Nivard Scipion du Goutier frem og gik let forbi Saga Besp, der kapitulerede ved galop.

Scipion du Goutier var nu omkring 30-40 meter foran nærmeste forfølger, Surabaya Jiel (Goetmals Wood) med Mathieu Abrivard.

Men på opløbshjørnet skete der noget.

Den suverænt førende Scipion du Goutier tabte travet og galoperede til alles store overraskelse

Og i Frankrig så er det ensbetydende med diskvalifikation

I stedet kunne Surabaya Jiel vinde en sikker sejr i 1.14.9/2700 m - førstepræmie 55.000 Euro!

Selv om Surabaya Jiel stod til 13 gange pengene, så var hun faktisk tredjefavorit - næstfavoritten stod til 12 gange!

Så stor favorit var Scipion du Goutie!