Ved middagstid offentliggjorde TV2 og Viasat planerne om ikke mindre to nye sportskanaler, der skal begynde at sende fra den 1. marts 2007.
De to kanaler får navnene TV Sport og TV2 Sport Xtra.
Af det materiale, der er udsendt og af de interviews, der foreløbig har været bragt, ser det totalt ud til, at hestesport - i bred forstand - ikke umiddelbar vil optræde på de to kanaler.
på Tv2-s hjemmeside fandt jeg denne fakta-box omkring hvilke rettigheder de to nye kanaler har:
Rettighederne hos TV 2 SPORT & TV 2 SPORT Xtra
Fodbold: SAS LigaLandspokalturnering Viasat Sport Divisionen DBU damelandshold DBU, U21, U19, U17, U16
Champions League Landskampe (tredjepart) FA Cup Carling Cup Coca Cola Championship Fransk fodbold Hollandsk fodbold og Skotsk fodbold
Håndbold: Håndboldliga (herrer/damer)VM håndbold
Badminton
NFL
Ishockey
Motorsport:Formel 1 Le MansVM rally NascarIndy Racing League
Cykling:Pro-Tour VM cykling
Tennis: Wimbledon US Open ATP Masters Series
Vinter-OL Sommer-OL
Her kan du læse om mine synspunkter og nyheder fra trav- og galopsporten. Min baggrund er mere end 50 års erfaring med hestevæddeløbssporten som kusk, opdrætter, hesteejer (trav og galop), bestyrelsesmedlem - og ikke mindst - et journalistisk virke siden 1970 ved bl.a. Morgenavisen JyllandsPosten, TV2, Fyens Stiftstidende, Væddeløbsbladet m.fl. Har du lyst til at kontakte mig kan det ske på kabo@casa35.com
torsdag, december 21, 2006
onsdag, december 20, 2006
Indlæg omkring min log: Hvad skal vi se på TV
Dejligt med respons på det man skriver - her reflekterer Søren Jørgensen over en af de mange problemstillinger, der findes inden for travsporten.
Hej Karsten !
Jeg er helt enig med dig i, at vi ikke kan forvente mere opmærksomhed i medierne, når vi ikke kan fremvise nogen internationale stjernetravere. Vi ser svenskerne og franskmændene levere varen, hvilket vi selvfølgelig aldrig vil komme til at kunne gøre i samme målestok, da vi jo slet ikke har det antal heste, at tage af. Men derfra og så til at vi ikke skulle kunne få en, er der også langt.
Vi har i DK gode heste, når vi ser på genetikken, men ingen Steinlager eller Gidde Palema eller bare det der ligner og der er vel ikke nogen lige på trapperne. Eller er der, blot uden at nogen har opdaget det.
Hvad skal der så til, for at skabe en eller gerne flere af den slags heste? Der skal selvfølgelig masser af held til, men det gør det ikke alene. Der skal også hårdt målrettet arbejde til, med opbakning og støtte fra forbundet til blandt andet, at komme ud og dyste med de bedste. Det kender vi fra andre sportsgrene, det udvikler dem der arbejder med hestene og give en del af den motivation der skal til.
Som det er i øjeblikket, set med mine øjne, går talenterne tabt i mængden. Det gælder både kuske og heste. Jeg tror ganske enkelt ikke vi er seriøse nok til at skabe produktet. Når jeg vover den påstand, så skal det ikke opfattes som en kritik af enkelt personer, men mere det faktum at tingene foregår for tilfældigt til at give topresultater. Se på en cykelrytter, ved han hvor meget luft der skal være i hans ringe, ja det gør han, fordi han ved det kan være afgørende for om han vinder eller taber. Ved en travkusk, hvor meget luft der skal være i ringene i forhold til det underlag der skal køres på. Prøv at spørge. Opvarmningen er vigtig for en idrætsmand for at kunne yde et topresultat og tidspunktet vil være nøje planlagt i forhold til præstationen. Jeg har tit tænkt over det med vores travheste, hvor tilfældigt det foregår i mange tilfælde, det vil typisk være afpasset efter, hvordan det nu kan passe efter de andre heste der skal startes på dagen. ( dopingkontrol en time før Derbyet, vel at mærke omme ved dyrlægen, det siger lidt om seriøsiteten hos Dtc. ). Hvad med seletøj, skoning, fodring og træning. Sådan tror jeg man kunne blive ved at nævne ting, som kunne forbedres, lidt eller meget.
Elite idrætsudøvere, se hvor fanatiske de er for at nå deres mål. Det kunne vi godt lære af.
Mit forslag skal være at Dtc. ansætter en ”landstræner” gerne Svensk, som får til opgave hæve standarden i Dansk travsport, så vi kan få nogle ”landsholdsheste” der kan klare sig internationalt. Så får vi mediedækning.
Med venlig hilsen
Søren Jørgensen
( bruger al min fritid på travsport)
Har du også meninger om dette, så kan du enten skrive et indlæg - ved at bruge "comment" - men husk at skrive fuldt navn og adresse eller sende en mail til kabo@casa35.com
Hej Karsten !
Jeg er helt enig med dig i, at vi ikke kan forvente mere opmærksomhed i medierne, når vi ikke kan fremvise nogen internationale stjernetravere. Vi ser svenskerne og franskmændene levere varen, hvilket vi selvfølgelig aldrig vil komme til at kunne gøre i samme målestok, da vi jo slet ikke har det antal heste, at tage af. Men derfra og så til at vi ikke skulle kunne få en, er der også langt.
Vi har i DK gode heste, når vi ser på genetikken, men ingen Steinlager eller Gidde Palema eller bare det der ligner og der er vel ikke nogen lige på trapperne. Eller er der, blot uden at nogen har opdaget det.
Hvad skal der så til, for at skabe en eller gerne flere af den slags heste? Der skal selvfølgelig masser af held til, men det gør det ikke alene. Der skal også hårdt målrettet arbejde til, med opbakning og støtte fra forbundet til blandt andet, at komme ud og dyste med de bedste. Det kender vi fra andre sportsgrene, det udvikler dem der arbejder med hestene og give en del af den motivation der skal til.
Som det er i øjeblikket, set med mine øjne, går talenterne tabt i mængden. Det gælder både kuske og heste. Jeg tror ganske enkelt ikke vi er seriøse nok til at skabe produktet. Når jeg vover den påstand, så skal det ikke opfattes som en kritik af enkelt personer, men mere det faktum at tingene foregår for tilfældigt til at give topresultater. Se på en cykelrytter, ved han hvor meget luft der skal være i hans ringe, ja det gør han, fordi han ved det kan være afgørende for om han vinder eller taber. Ved en travkusk, hvor meget luft der skal være i ringene i forhold til det underlag der skal køres på. Prøv at spørge. Opvarmningen er vigtig for en idrætsmand for at kunne yde et topresultat og tidspunktet vil være nøje planlagt i forhold til præstationen. Jeg har tit tænkt over det med vores travheste, hvor tilfældigt det foregår i mange tilfælde, det vil typisk være afpasset efter, hvordan det nu kan passe efter de andre heste der skal startes på dagen. ( dopingkontrol en time før Derbyet, vel at mærke omme ved dyrlægen, det siger lidt om seriøsiteten hos Dtc. ). Hvad med seletøj, skoning, fodring og træning. Sådan tror jeg man kunne blive ved at nævne ting, som kunne forbedres, lidt eller meget.
Elite idrætsudøvere, se hvor fanatiske de er for at nå deres mål. Det kunne vi godt lære af.
Mit forslag skal være at Dtc. ansætter en ”landstræner” gerne Svensk, som får til opgave hæve standarden i Dansk travsport, så vi kan få nogle ”landsholdsheste” der kan klare sig internationalt. Så får vi mediedækning.
Med venlig hilsen
Søren Jørgensen
( bruger al min fritid på travsport)
Har du også meninger om dette, så kan du enten skrive et indlæg - ved at bruge "comment" - men husk at skrive fuldt navn og adresse eller sende en mail til kabo@casa35.com
søndag, december 17, 2006
Der er lang vej til Paris
Jeg har netop nu haft mulighed for at se Conny Nobell's løb i Gulddivisionen på Åby lørdag eftermiddag.
Efter at have læst beskrivelsen af løbet flere steder er det altid interessant at se løbet selv, og ofte får man en helt anden opfattelse end den man har læst eller fået fortalt.
Jeg synes nu ikke at Åke Svanstedt var så specielt aggresiv, at man kan skylde på ham, at Conny Nobell blev slået.
Svanstedt bliver sat af i tredje spor i første sving, og vælger at køre fremad på langsiden. Unge Goop går selvfølgelig med - får spidsen - og får lov til at dæmpe tempoet væsentligt.
De første 500 meter går efter 1.09 - kilometeren efter 1.13.
Dvs. at Conny Nobell og Björn Goop fik lov til at dæmpe til 1.17 de næste 500 meter.
Efter min mening betyder det også, at Svanstedt ikke her presser Conny Nobell.
Og Björn Goop får helt lov til at bestemme tempoet ud på sidste omgang.
Læg mærke til hvordan Björn Goop sidder rundt sidste sving.
Conny Nobell er på strikkerne - den vipper med ørene - det er en hest i kontrol - en hest, der ligner en stjernevinder.
Men den kan bare ikke løbe hurtigt nok til at forsvare sig ned gennem opløbet.
Måske skulle Björn Goop have kørt noget tidligere - så var han næppe blevet overspeedet af rygkørte Prime.
Med to starter på bagen, hvor den på intet tidspunkt har imponeret mig, så skal Conny Nobell forbedre sig ganske alvorligt, hvis den skal have noget at søge i Paris.
I dag ligger Paris meget langt væk for Conny Nobell. - Efter min mening.
Efter at have læst beskrivelsen af løbet flere steder er det altid interessant at se løbet selv, og ofte får man en helt anden opfattelse end den man har læst eller fået fortalt.
Jeg synes nu ikke at Åke Svanstedt var så specielt aggresiv, at man kan skylde på ham, at Conny Nobell blev slået.
Svanstedt bliver sat af i tredje spor i første sving, og vælger at køre fremad på langsiden. Unge Goop går selvfølgelig med - får spidsen - og får lov til at dæmpe tempoet væsentligt.
De første 500 meter går efter 1.09 - kilometeren efter 1.13.
Dvs. at Conny Nobell og Björn Goop fik lov til at dæmpe til 1.17 de næste 500 meter.
Efter min mening betyder det også, at Svanstedt ikke her presser Conny Nobell.
Og Björn Goop får helt lov til at bestemme tempoet ud på sidste omgang.
Læg mærke til hvordan Björn Goop sidder rundt sidste sving.
Conny Nobell er på strikkerne - den vipper med ørene - det er en hest i kontrol - en hest, der ligner en stjernevinder.
Men den kan bare ikke løbe hurtigt nok til at forsvare sig ned gennem opløbet.
Måske skulle Björn Goop have kørt noget tidligere - så var han næppe blevet overspeedet af rygkørte Prime.
Med to starter på bagen, hvor den på intet tidspunkt har imponeret mig, så skal Conny Nobell forbedre sig ganske alvorligt, hvis den skal have noget at søge i Paris.
I dag ligger Paris meget langt væk for Conny Nobell. - Efter min mening.
lørdag, december 16, 2006
Hvad skal vi se på TV?
Fornylig havde DR Sporten lavet en afstemning på deres hjemmeside, hvor brugerne kunne stemme på, hvilken sportsgren man helst ville se på TV.
Noget overraskende – især for DR og andre medie-personer – var der ikke færre end 13 % blandt de flere end 22.000 personer, der afgav stemme, der ønskede at se mere Hestesport.
Nu dækker ordet Hestesport meget bredt, og vi skal ikke glemme, at det 6.største forbund inden for Danmarks Idræts Forbund er Dansk Rideforbund.
Ridesporten er virkelig blevet udsultet i medierne (ikke blot TV) gennem mange år – og nyligt har Idrættens Analyseinstitut lavet en analyse, hvor man ser på 11 sportsgrenes eksponering i TV – men ikke Ridesportens. Derimod bl.a. bordtennis, tennis og Badminton – sportsgrene, der alle har væsentligt færre udøvere end ridesporten - fået deres eksponering analyseret.
Det kan man så undre sig meget over.
Men tilbage til emnet – Hestesport i TV.
Det er altid en fordel at blive set – en eksponering i TV kan udnyttes sponsormæssigt, og det giver også en blåstempling af arrangementet, som må betragtes ikke blot som lødigt, men også som værende af en vis almen interesse.
Kort sagt – der er tale om et arrangement på et højt sportsligt niveau.
Dansk ridesport er godt rustet i disse år med internationale ekvipager inden for såvel spring som dressur.
Anderledes ser det desværre ud med dansk travsport.
Vi har ingen Meadow Roland, Rudolf le Ann, Frisky Frazer, Legendary Lover K. o.l. der kan begå sig på internationalt topplan.
Og for mig at se, er der ikke lige én om hjørnet.
Da TV2 kom til verden den 1. oktober 1988 havde man en klar målsætning i forhold til trav- og galopsporten. – De to skulle dækkes på lige vilkår som alle andre sportsgrene.
Og den strategi blev fulgt i de fleste af de otte år, jeg var tilknyttet TV2 Sporten.
Læg dertil, at DR Sporten tre – fire år senere påbegyndte ugentlige udsendelser samt at Bundgaard og jeg nærmest kappedes om at have flest indslag om trav og galop i de to stationers nyhedsudsendelser i løbet af en uge.
I begyndelsen af 90-erne fik trav- og galopsporten en eksponering på de to landsdækkende TV-stationer, der var millioner af kroner værd.!
Var det så fordi denne eksponering holdt op – eller har det være andre faktorer, der har været årsag til, at udviklingen inden for trav og galop er gået, som den nu har gjort det?
Tjah – hvad synes du?
Jeg er ikke overbevist om, at ”hvis vi bare kommer på TV så bliver alting godt” holder ret langt.
Der skal laves nogle nye koncepter for sporten, således den bliver attraktiv for et større publikum.
Hvad skal der til? – Kan vi ikke starte en debat om det?
Kom med dit bud på kabo@casa35.com – eller kommentér direkte på nedenstående link
Noget overraskende – især for DR og andre medie-personer – var der ikke færre end 13 % blandt de flere end 22.000 personer, der afgav stemme, der ønskede at se mere Hestesport.
Nu dækker ordet Hestesport meget bredt, og vi skal ikke glemme, at det 6.største forbund inden for Danmarks Idræts Forbund er Dansk Rideforbund.
Ridesporten er virkelig blevet udsultet i medierne (ikke blot TV) gennem mange år – og nyligt har Idrættens Analyseinstitut lavet en analyse, hvor man ser på 11 sportsgrenes eksponering i TV – men ikke Ridesportens. Derimod bl.a. bordtennis, tennis og Badminton – sportsgrene, der alle har væsentligt færre udøvere end ridesporten - fået deres eksponering analyseret.
Det kan man så undre sig meget over.
Men tilbage til emnet – Hestesport i TV.
Det er altid en fordel at blive set – en eksponering i TV kan udnyttes sponsormæssigt, og det giver også en blåstempling af arrangementet, som må betragtes ikke blot som lødigt, men også som værende af en vis almen interesse.
Kort sagt – der er tale om et arrangement på et højt sportsligt niveau.
Dansk ridesport er godt rustet i disse år med internationale ekvipager inden for såvel spring som dressur.
Anderledes ser det desværre ud med dansk travsport.
Vi har ingen Meadow Roland, Rudolf le Ann, Frisky Frazer, Legendary Lover K. o.l. der kan begå sig på internationalt topplan.
Og for mig at se, er der ikke lige én om hjørnet.
Da TV2 kom til verden den 1. oktober 1988 havde man en klar målsætning i forhold til trav- og galopsporten. – De to skulle dækkes på lige vilkår som alle andre sportsgrene.
Og den strategi blev fulgt i de fleste af de otte år, jeg var tilknyttet TV2 Sporten.
Læg dertil, at DR Sporten tre – fire år senere påbegyndte ugentlige udsendelser samt at Bundgaard og jeg nærmest kappedes om at have flest indslag om trav og galop i de to stationers nyhedsudsendelser i løbet af en uge.
I begyndelsen af 90-erne fik trav- og galopsporten en eksponering på de to landsdækkende TV-stationer, der var millioner af kroner værd.!
Var det så fordi denne eksponering holdt op – eller har det være andre faktorer, der har været årsag til, at udviklingen inden for trav og galop er gået, som den nu har gjort det?
Tjah – hvad synes du?
Jeg er ikke overbevist om, at ”hvis vi bare kommer på TV så bliver alting godt” holder ret langt.
Der skal laves nogle nye koncepter for sporten, således den bliver attraktiv for et større publikum.
Hvad skal der til? – Kan vi ikke starte en debat om det?
Kom med dit bud på kabo@casa35.com – eller kommentér direkte på nedenstående link
torsdag, december 14, 2006
Hvor mange sponsorkroner er der i sporten?
Hestevæddeløbssportens Finansierings Fond har nyligt udgivet et omfattende notat over udviklingen i sporten siden 2000 og frem til og 2005.
Det er interessant, men også i nogle tilfælde, meget overraskende læsning.
Hvem skulle f.eks. have troet, at den bane i Danmark – det være sig trav eller galop – der har opnået de største sponsorindtægter i 2005 var Nykøbing F Travbane!
Nedenstående liste har jeg opstillet på baggrund af de regnskaber, som HFF har publiceret i sit notat, som er banernes officielle regnskaber.
Listen viser posten under indtægter, der hedder: Sponsorer og reklamepladser:
1. Nykøbing F Trav 876.695 kr.
2. Fyens Væddeløbsbane 631.111 kr.
3. Aalborg Væddeløbsbane 609.049 kr.
4. Charlottenlund Travbane 497.961 kr.
5. Jydsk Væddeløbsbane 452.931 kr.
6. Klampenborg Galopbane 436.072 kr.
7. Billund Trav 410.353 kr.
8. Skive Trav 223.434 kr.
9. Bornholms Travbane 221.580 kr.
I øvrigt er banernes samlede sponsor- og reklameindtægter faldet fra 6.2 millioner kroner i 2000 og til 4,4 millioner kroner i 2005 – dvs. et fald på ikke mindre end 29 %.
Omvendt er en post, arrangementer og events steget fra 151.000 kroner og til 504.392 kroner – og der er fortsat tale om alle danske væddeløbsbaner.
Tager vi det med i beregningerne, så er der tale om en tilbagegang i de samlede marketing/sponsor-indtægter på 23 %.
Tankevækkende!
Det er interessant, men også i nogle tilfælde, meget overraskende læsning.
Hvem skulle f.eks. have troet, at den bane i Danmark – det være sig trav eller galop – der har opnået de største sponsorindtægter i 2005 var Nykøbing F Travbane!
Nedenstående liste har jeg opstillet på baggrund af de regnskaber, som HFF har publiceret i sit notat, som er banernes officielle regnskaber.
Listen viser posten under indtægter, der hedder: Sponsorer og reklamepladser:
1. Nykøbing F Trav 876.695 kr.
2. Fyens Væddeløbsbane 631.111 kr.
3. Aalborg Væddeløbsbane 609.049 kr.
4. Charlottenlund Travbane 497.961 kr.
5. Jydsk Væddeløbsbane 452.931 kr.
6. Klampenborg Galopbane 436.072 kr.
7. Billund Trav 410.353 kr.
8. Skive Trav 223.434 kr.
9. Bornholms Travbane 221.580 kr.
I øvrigt er banernes samlede sponsor- og reklameindtægter faldet fra 6.2 millioner kroner i 2000 og til 4,4 millioner kroner i 2005 – dvs. et fald på ikke mindre end 29 %.
Omvendt er en post, arrangementer og events steget fra 151.000 kroner og til 504.392 kroner – og der er fortsat tale om alle danske væddeløbsbaner.
Tager vi det med i beregningerne, så er der tale om en tilbagegang i de samlede marketing/sponsor-indtægter på 23 %.
Tankevækkende!
Abonner på:
Opslag (Atom)