torsdag, april 08, 2010

Carsten Høgfeldt er fortsat aktiv

Intet kan tilsyneladende stoppe Carsten Høgfeldt i hans bestræbelser på at sælge anparter i hestene Playboy CH og Picasso Sisa
.
Nu er Playboy CH hans egen hest - eller i hvert fald hans sambos -  mens det må betegnes som kriminelt, at han fortsat søger at sælge anparter i Picasso Sisa, der ejes af opdrætteren Bjarne Ladefoged.

Senest har jeg erfaret, at Carsten Høgfeldt har søgt at sælge anparter i begge heste til Cathleen Nielsen fra København.

Cathleen fortæller: Jeg møder Carsten Høgfeldt i toget tirsdag aften (den 6. april) , hvor vi kommer i snak på grund af min hund, jeg har med. Samtalen falder på travløb, og da jeg og min fader er kommet på travbanen i mange år, og jeg desuden er med i Stald KTAS, så  kender jeg lidt til travsporten.

Carsten Høgfeldt viser mig et stykke papir, hvor han på den ene side udbyder anparter på Playboy CH og på den anden side i Picasso Sisa.

Vi taler om, hvilken af hestene, der har de største muligheder, og Carsten Høgfeldt fortælle bl.a. at Picasso Sisa kan blive en ny Tarok!

Jeg bliver interesseret, selvom en anpart koster 12.500 kroner - jeg forestiller mig, at min fader og jeg eventuelt. kan købe en anpart sammen. Carsten Høgfeldt fortæller endvidere, at hvis vi beslutter os til at købe, så skal vi betale månedsprisen på 400 kroner tilbage fra januar måned, for alle anpartshavere skal være stillet ens.

Carsten Høgfeldt får mit telefonnummer, men stor er min overraskelse, da han ringer onsdag aften kl. 22.45 - jeg mener - man ringer da ikke til folk så sent - uden man er nærmeste familie - eller hvis der er en eller anden god grund til det.

Carsten Høgfeldt tilbyder mig, at jeg kan komme med ham til Billund den 21. april for at se Picasso Sisa. Han vil også komme i dag - torsdag - for at vi kunne lave papirerne.

Da jeg finder Carsten Høgfeldt meget påtrængende "googler" jeg ham, og finder ud af, at han slet ikke ejer Picasso Sisa og at  hans projekter er useriøse - Jeg skal i hvert fald ikke have nogle anparter i hverken Playboy CH eller i Picasso Sisa, slutter Cathleen Nielsen.

Så Carsten Høgfeldt fortsætter altså sine salg af anparter.

Jeg har forsøgt at ringe Carsten Høgfeldt flere gange - og fra forskellige telefoner - jeg kunne have en formodning om, at han ikke ønsker at tale med mig -  han svarer imidlertid ikke.

Jeg er ikke den eneste, der forgæves har forsøgt at komme i kontakt med Carsten Høgfeldt..

Træner Gitte Madsen vil også gerne tale Carsten Høgfeldt - hun har nemlig to heste i træning for ham - det har Gitte haft i hhv.. tre og to måneder, og endnu er der ikke blevet indbetalt en eneste krone fra Carsten Høgfeldt.

Ingen kommentarer: