Selv om fransk travsport har kørt på højeste gear siden starten af november måned, hvor Vintermeetinget startede, så går man op i overdrive fra søndag og en uge frem.
Søndag den 18. januar afvikles nemlig verdens højst doterede montéløb, Prix de Cornulier med en samlet præmiesum på 700.000 Euro.
Mandag den 19. januar tager man så fat på det, som franskmændene kalder for Semaine Internationale - eller Den Internationale Uge.
Henover ugen afvikles i alt 42 løb fordelt på fem løbsdage - heraf er de 27 af løbene åbne - fortrinsvis for europæiske heste - kun et fåtal er også åbnet for "internationale heste - dvs. hovedsageligt amerikanske heste - den type løb er der fire stykker af - bl.a. ugens absolutte hovedbegivenhed Prix d'Amerique Marionnaud 2009 - det er i øvrigt 11. år i træk den franske parfume-kæde, Marionnaud er sponsor for Prix d'Amerique. Her er præmiesummen på 1 million Euro.
Men udover væddeløbene er der auktioner og en meget stor messe - alt foregår på Vincennes-banens område.
Auktionen, der arrangeres af Trottting-Promition, afvikles over tre dage. der startes onsdag eden 21. januar kl. 13.30, med heste i træning samt følhopper. 135 heste kommer i ringen.
De aktive travere præsenteres for sulky på banen fra klokken 10.00.
Torsdag den 22. januar afvikles auktionen om aftenen og her er kataloget på 115 numre. Det er såvel ifolede som golde følhopper, som andele i avlshingste, der her er på programmet.
Fredag den 23. januar indledes den store messe, hvor mange fraske stutterier har en stand, hvor de promoverer deres avlshingste og opdræt, ligesom der er en række boder med udstillinger af sulkyer, diverse udstyr etc.
Denne dag er der auktioner i omgange.
Klokken 15.00 sælges 20 følhopper og åringer, der tilhører storhesteejer Manuel Garcia.
Fra klokken 19.00 er der auktion over 120 løbsheste.
Se kataloger til alle tre dage på dette link
Her kan du læse om mine synspunkter og nyheder fra trav- og galopsporten. Min baggrund er mere end 50 års erfaring med hestevæddeløbssporten som kusk, opdrætter, hesteejer (trav og galop), bestyrelsesmedlem - og ikke mindst - et journalistisk virke siden 1970 ved bl.a. Morgenavisen JyllandsPosten, TV2, Fyens Stiftstidende, Væddeløbsbladet m.fl. Har du lyst til at kontakte mig kan det ske på kabo@casa35.com
fredag, januar 16, 2009
Nu går det løs i Paris
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar