mandag, december 08, 2008

Fransk travspiller vandt 20 millioner kroner

Det var ikke fordi indløbsrækkefølgen i Criterium des 3 Ans på Vincennes søndag eftermiddag kastede de store gevinster af sig.

Det var nemlig let at forudse, at Ready Cash ville vinde, og at pladserne ville blive besatte med heste som Rolling d'Heripre, Royal Crown, Return Money og Rapide du Bois. - det var blot at få mixet dem rigtig.

Gjorde man det i Quinte+-spillet så kunne man hæve 1.770,60 Euro for en rækkepris på 2 Euro.

Men 1 spiller fik jackpot, idet han udover den rigtige indløbskombination, også havde Jackpot-nummeret 0078 på sin kupon.

Dermed fik han udbetalt i alt 2.651.770,60 - eller næsten 20 millioner kroner!

Ingen kommentarer: