mandag, juni 12, 2006

Alletiders bedste travsportsdag i Danmark!

Søndagens Copenhagen Cup-dag blev alle tiders største travdag - rent sportsligt.

Travsport handler først og fremmest ogm fart og i søndagens 12. løb havde vi ikke færre end otte vindere, der travede 1.14.5 eller bedre!

Langsomste vinder på dagen var en 3-årig hoppe i 1.17.4 på fuld vej.

Det er hidtil uhørte præstationer på dansk jord.

Og læg dertil at flere kuske og trænere samstemmende ikke just berømmede Lundens slidte banelegeme.

Mara Bourbon satte verdensrekord med 1.12.2a/2011 m - imponerende. Men jeg syntes nu, at Giant Diablo med det løb den fik serveret burde have gået forbi til slut.

For mig var Copenhagen Cup ikke dagens sportslige højdepunkt.

Det oplevede jeg nemlig i 11.løb, DanBetons Treårs Elite,hvor to talenter gav hinanden en værdig match.

Genny di Jesolo med unge Hugo Langeweg Jr førte med Going Kronos med Lutfi Kolgjini udvendigt.

Trods den hårde rejse kunne Going Kronos trække fra til slut sejr i imponerende 1.14.2a/2000 m - Genny di Jesolo fik noteret 1.14.3.

Det var - for mig - dybt imponerende præstationer.

Såvel Going kronos (Viking Kronos) som Genny di Jesolo (Extreme Dream) er italiensk opdrættede og endnu et bevis på, at italiensk travsopdræt efterhånden er nået op i verdensklasse - igen.

Både den italienske F- og G-årgang indeholder så store talenter, at vi vil få mange internationale vindere at se fra Støvlelandet i de kommende år.

Karsten Bønsdorf

Ingen kommentarer: