søndag, januar 30, 2011

Ready Cash vandt efter en forrygende præstation

Den bedste hest sejrede i Prix d'Amerique 2011!

Ready Cash kørt af Franck Nivard vandt forholdsvis sikkert foran den svenske favorit Maharajah med Ôrjan Kihlström, mens Olga du Biwetz med Eric Raffin blev nummer tre.

Ready Cash travede en stor del af løbet udvendigt på førende Maharajah, og man troede vel, at Maharajah ville tage stikket hjem, da feltet skulle til at svinge ind på opløbet.

Men hvad skete der så?

Nivard bad Ready Cash om at øge farten og i et snuptag var den to længder forbi Maharajah.

Men pludselig så det ud til Ready Cash havde problemer .- Maharajah var ved at komme tilbage.

Nivard trak ørehætten ,og så fandt Ready Cash overdrivet frem.

Nivard sad bomstille og støttede Ready Cash ned mod målstregen - Maharajah kom tættere og tættere på, men den kunne ikke fange Ready Cash der sejrede i 1.12.1 under stor jubel.

Det var en forløsning, der her skete.

Ready Cash har gennem hele karrieren været en tophest, men dens nerver har været tæt på at sætte en stopper for karrieren.

Sidste sommer besluttede ejer og træneren Phillippe Allaire at sætte hesten i træning hos kollegaen Thierry Duvaldestin,.

Ready Cash blev alt for stresset af at blive trænet hos Allaire på Grosbois, hvor der er 1400 andre heste - hos Duvaldestin  kan hesten trænes i ro og mag, og den opskrift har nu ført til, at Ready Cash har vundet et af verdens allerstørste travløb.

Vi skal nok ikke forvente os at se Ready Cash starte uden for Frankrigs grænser - det sætter temperamentet nok en stopper for

Og nu får den også travlt med at virke som avlshingst.

Den har hidtil stået til 2.000 + 10.000 Euro - mon ikke den stiger fra næste år.

Stutteri Simoni har i øvrigt et par hopper i fol ved Ready Cash - spændende!

Og er Maharajah favorit

De mange svenskere på plads har nu trykket Maharajah ned i vinderspillet at den er klar favorit og nu står til 2,6 i odds mod Ready Cash, der er oppe i 3,9.

I Euro er der pt spillet omkring 370.000 på Maharajah alene i vinderspillet - dvs.2,75 millioner danske kroner!!

Bondo sejr til 18 gange pengene!

De danskere der i dag er på plads på Vincennes havde muligheden for at få fyldt lommerne allerede i 2. løb, hvor Erik Bondo sendte 5-årige Minero As med Roberto Andreghetti til start.

På forhånd var Bondo lidt skeptisk, selvom hestens form var fin, for det var første gang Minero As skulle ud over 2700 meter.

Og så var der lige en storfavorit i franske Scouby Djob med Bazire.

Men Scouby Djob galoperede i føring ind i opløbet som en træt hest - og selv om Minero As blev generet lidt, kunne den gå frem og vinde sikkert til 18 gange pengene!!

Sikken en stemning!

Der var tæt pakket på tilskuerpladserne på Vincennes allerede en time inden starten til 1. løb - og sikken en stemning!

Da Maharajah med Ôrjan Kihlström for lidt siden passerede tilskuerne bkev den mødt med begejstrede tilråb fra de mange tilrejsende svenskere, men parret måtte også indkassere buh-råb fra franskmændene.

Men det var akkurat samme stemning, som  når to fodboldhold løber ind på banen til en match!

Forinden havde der været den traditionelle åbningsceromoni, hvor et imposant opbud af romerske stridsvogne . hver forspændt tre smukke og kraftige heste førte an, mens kuskene blev præsenteret - hver siddende i en stor amerikansk cabriolet.

Jo - de franskmænd kan lave et show.

Pt er Ready Cash favorit til sejren i Prix d'Amerique - den står i 2,7 gange pengene - Maharajah står til 4,9. Sidste års vinder, Oyonnax er blot fjerdefavorit til 11 gange, mens Olga du Biwetz står til 9,8.

Stay tuned - internettet virker jo herude!

Men vi er jo også i 2011!

En rejsendes genvordigheder - og oplevelser

Man skulle tro, at noget enkelt som et trådløst internet  - der fungerer - var en selvfølgelighed i 2011.

Det er det også rigtig mange steder - men ikke i det internationale presserum på Vincennes.

Det var utroligt frustrerende for alle os, der skulle arbejde, men som i stedet brugte eftermiddagen til at forsøge at koble sig op på nettet - ind i mellem lykkedes det - men på et tidspunkt blev det helt umuligt.

Nå, over til det positive!

Også i år er jeg guide for Stald KTAS - vi er omkring 45 - og modsat tidligere brugte vi lørdag formiddag til at besøge galopsportens højborg, Chantilly.

Chantilly ligger 40 kilometer uden for Paris og her trænes omkring 2700 galopheste.

Vi aflagde besøg hos Filippa og Flemming Poulsen, der orienterede os glimrende om fransk galopsport, Chantilly etc. og Filippa tog med os i bussen, som derefter kørte en rundtur, så alle kunne se de imponerende træningsfaciliteter.

Flemming Poulsen har pt blot otte heste i sin varetægt og snart går en af dem - Fixboard - tilbage til Danmark.

Derefter kørte vi over til den svenske træner Pia Brandt, der har sine 30 heste stående på Peter Holm-Lassens imponerende og nyrenoverede yard.

Pia fortalte om sine oplevelser inden for sporten og svarede glimrende på de mange spørgsmål.

Selv om Stald KTAS-turen primært er en travtur så var alle deltagerne tydeligt imponeret over de forhold, som den franske galopindustri har og fandt udflugten til Chantilly særdeles spændende.

Så var det ud til Vincennes.

Her var eftermiddagens store oplevelse Rapide Lebel med Eric Raffin, der tordnede banen rundt og vandt Prix de Luxembourg i ny løbsrekord 1.10.8a/2100 m.

Som vallak er Rapide Lebel udelukket fra at starte i Prix d'Amerique - det kunne ellers virkelig have været interessant at have set ham der.

Man planlægger en nordisk turné for hesten - han startede i fjor i Finlandia Ajo uden den store succes - men er helt sikkert bedre i år.

På staldsiden mødte jeg den amerikanske "dansker-træner" Dewayne Minor, som om fredagen havde været ude for at hilse på Wishing Stone hos Fabrice Souloy.

Jeg løb også ind i ex-danskerne Jan Halberg, Erik Bondo og Svend Dyhrberg - og på tilskuerepladserne bl.a. Jeppe Juel og Bo Seisbøl samt de tidl. travtrænere Hans Andersen og Torben Kjerulf.

Tilbage på staldsiden fik jeg set Nelson Derm, der skulle have sin franske debut - det gik ikke - han lå ellers godt placeret undervejs, men gik totalt i stå i opløbet og var sidste hest over mål.
En dansk trio på Vincennes
Nelson Derm gøres klar til start

Og nu er det søndag formiddag - vejret er bidende koldt - og snart går turen ud til Vincennes - hvor internettet forhåbentlig fungerer i dag!!