søndag, november 16, 2008

Dametur på San Siro

De to stærkt amputerede kvalifikationsløb til UEt Grand Prix-der blev kørt på San Siro i Milano søndag eftermiddag, vandtes af de to franske hopper, Quechua de Charue (Korean) kørt af Christope Martens og Qualita Bourbon (Love You) kørt af Jos. Verbeeck.

Begge sejre blev vundet efter føring fra start til mål.

Mens Quechua de Charue var løbets mindst spillede hest, så var Qualita Bourbon kæmpefavorit.

Quechua de Charue fik lettet sin opgave ved at staldkammeraten Quaro med Jean Michel Bazire galoperede fra start og hurtigt blev diskvalificeret, og ved at Jean Pierre Dubois bag Infinitif ikke rigtigt vidste, hvad han ville undervejs.

Løbets fjerde deltager, Qualmio de Vandel med Thierry Duvaldestin, forsøgte angreb de sidste 600 meter, men blev træt og måtte lade Infinitif gå forbi sig til slut. De to første videre til finalen. Vindertiden var 1.13.9a/2100 m

I den anden afdeling var der også kun fire heste til start, og Verbeeck sendte hurtigt Qualita Bourbon frem. Verbeeck bestemte alt i løbet, og lod den store hoppe strække ud de sidste 700 meter.

Sejren blev meget sikker foran svenske Zlatan Blou med Jorma Kontio, der dermed også er videre. Her var vindertiden 1.15.0a/2100 m

Let sejr til Inzaghi og Jeppe Juel

Inzaghi og Jeppe Juel havde ikke de store problemer med at hjemføre sejren i Prix George Dreux med en førstepræmie på 11.000 Euro på banen i Graignes i Normandiet.

Inzaghi sejrede sikkert i 1.16.3/3375 meter foran Unico Limburgia med Pierre Levesque i 1.16.7/3375 meter

Kan DU huske Dirigenten?

Hvis du har interesseret dig for travsport i små 30 år, så er der gode muligheder for, at du stadig kan huske den kønne røde hingst, Dirigenten som Steen Juul vandt mange løb med.

Dirigenten, der var født i 1977, blev som 4-åring solgt til Tyskland, hvor den fortsatte løbskarrieren med pæn succes, og efterfølgende blev den brugt i avlen, hvor den blev fader til 35 afkom.

Der var vel ikke world beaters i mellem disse 35, men alligevel er Dirigenten i dag topaktuel i Europæisk travsport.

Jo - lørdag aften vandt hans barnebarn, Copper Beech kørt af Conrad Lugauer nemlig Prijs der Giganten på Wolwega-banen i Holland.

Copper Beech, der har Diamond Way-sønnen Cosmo som fader, har Copyright som moder, og hun er datter af Dirigenten.

Dirigenten var opdrættet af Johs. Facius i Aalborg. Han var efter alle tiders danskopstaldede avlshingst, Pay Dirt, mens moderen var Mazina Lønbo.

Mazino Lønbo var et rent "Lønborg-produkt" - forstået på den måde, at hun var efter Cockney - Enten Eller - to heste, der trænedes af Vagn Lønborg i Århus.

Cockney var en stor Joe's Pride-søn - og den var rød - så det er ikke helt tilfældigt at såvel Dirigenten som Copper Beech er blevet røde.

Mazina Lønbo var en af Cockneys bedste hoppeafkom - født i 1966 satte hun rekord 1.24.6 og tjente 26.300 kroner.

Mazina Lønborg blev en meget fin følhoppe - udover Dirigenten 1.16.8 - 1.16.6a - 426.879 kr. fødte hun helbroderen Emiren 1.15.5a - 424.700 kr., helsøsteren Julijanne1.16.2a - 94.800 kr, Hippologen 1.17.6a (Vokal N)- men nu stopper jeg lige her.

Hendes moder Enten Eller - ej af forveksle med Enten Eller f. 1997 (Odin Vang - Jannie Hoot) - var født i 1959 og var efter indlænder-hingsten Leo Axworthy - Ohanne.

Enten Eller var en fin væddeløber med rekord 1.24.1a. I avlen blev hun møder til i alt otte afkom og blandt disse finder vi gode heste som Bye Bye Vixi (Francis Senator) 1.18.3 - 122.650 kr og Dwight Vixi (Francis Senator)1.16.2 - 355.760 kr - altså halvsøskende til Mazina Lønbo.

Går vi lidt længere tilbage i moderlinjen, så finder vi Cobocco, der blev mormoder til legenden Tarok - den var i øvrigt også rød - Cobocco er tiptipoldemor til Copper Beech!!

Lupo Bianca starter igen

Danske Lupo Bianca, der er i træning hos Erik Bondo, starter i eftermiddagens 7. løb på San Siro-banen i Milano.

Hendes italienske debut i søndags endte desværre i galop i opløbet i en trang situation, men Lupo Bianca nåede dog at vise, at hun har fundet formen.

Hoppen, der atter får Pietro Gubellini i sulkyen, må derfor vurderes til at være en af favoritterne i 7. løb, hvor den samlede præmiesum er på 14.300 Euro - distancen er 1600 meter auto, og Lupo Bianca har trukket spor 4.

Med i løbet er i øvrigt den tidligere danskejede 7 Naughty Nunu.

Der er i alt ni heste til start.

14 gammel verdensrekord forbedret

Natten til søndag sejrede den 2-årige hoppe Honorable Daughter kørt af John Campbell i 1.11.6 og forbedrede dermed CR Kay Suzie's 14 år gamle rekord på 1000 meter bane med med 0,6 sekunder.

CR Kay Suzies rekord var en af tre gamle rekorder, der stadig overlevede fra det forrige århundrede - nu er der blot CR Kay Suzies verdensrekord for 2-årige hoppe på 800 meter bane med 1.12.5 samt Beat The Wheels 1.09.5 for 4-årige hopper på milebane, der står endnu. beat The Wheels rekord er dog blevet tangeret.

Pudsigt er ovennævnte rekorder alle sat tilbage i samme år, nemlig 1994.

Men tilbage til Honorable Daughter, der med nattens sejr i Matron Stake Filly, blev årets mest vindende 2-åring i verden med en indtjening på 479.305 dollars.

Honorable Daughter har startet ni gange og har vundet otte sejre - nederlaget kom på The Red Mile i Kentucky, hvor hun galoperede som storfavorit.

Honorable Daughter er efter Malabar Man - Honorable Mother v. Mr Vic og kostede 32.000 dollars som åring.

Honorable Daughter blev kørt til sejr af John Campbell, der sendte hende til føring og siden var det spil til et mål.

Sejren blev sikker med 2 længder foran On Tough Girl (Muscles Yankee) med Cat Manzi i 1.11.8, mens OK To Play (Yankee Glide) med Tim A. Tetrick blev nummer tre i 1.12.0.

Hos hingste satte den ubesejrede Explosive Matter (Cantab Hall) med Ron Pierce verdensrekord i forsøget til Matron Stakes, 2 årige hingste i sidste uge med 1.11.5.

I nat vandt den sin fjerde sejr og igen helt efter behag med 5,5 længder i 1.11.8 - Select Yankee (Yankee Glide) med Daniel Dube blev nummer to i 1.12.5, mens NF Quotable (Tom Ridge) med David Miller besatte tredjepladsen 1.12.7.

Nu mangler der blot et storløb tilbage i den amerikanske sæson - nemlig Breeders Crown, hvor finalerne køres på The Meadowlands lørdag den 29. november.

I morgen - mandag den 17. november - skal der anmeldes til Breeders Crown, og hvis der kommer så mange anmeldelser, at der skal køres udtagelsesløb, sker dette for 2-åringerne på fredag den 21. november og for 3-åringerne lørdag den 22. november.