tirsdag, oktober 12, 2010

USA: Så er det i Lexington, det sker

Efter en fantastisk Breeders Crown-aften på Pocono Downs, hvor der var op med 12.000 tilskuere, og hvor der blev sat omsætningsrekord i Pennsylvania med 2,25 millioner dollars, vendes interessen i amerikansk travsport nu med Grand Circuit-meetinger på The Red Mile i Lexington, Kentucky.

Meetinget indledes onsdag eftermiddag og fortsætter over weeekenden og slutter lørdag den23.oktober.

Allerede på lørdag afvikles meetingets fineste løb, The Kentucky Futurity, hvor der er lagt op til en revanche fra Breeders Crown mellem Break The Bank K, Lucky Chucky og Muscle Massive.

Selvfølgelig vil Cowboylands Wishing Stone også være blandt deltagerne, og lad os håbe på, at denne lille tapre hest får en god lodtrækning.

Det er den bestemt ikke forvænt med.

Den vil i øvrigt for første gang bliver forsøgt kørt uden sko -  Dewayne Minor siger, at gør den endnu bedre!

Onsdag aften indledes den første af de store amerikanske åringsauktiorne, The Lexington Selected Sale, hvor i alt 824 åringer kommer under hammeren.

Auktionen afvikles hver aften - onsdag, torsdag, fredag og lørdsag og slutter søndag eftermiddag.

Vil du følge begivenhederne på The Red Mile samt være up to date med auktionsresultaterne, så kan jeg varmt anbefale dig at tegne et gratis abonnement på nyhedsbrevet - harness racing update.

Det er et nyt projekt, der netop er sat i søen - foreløbig udkommer det i forbindelse med Lexington-salget og igen i forbindelse med Harrisburg.

Fra nytår er det tanken, at nyhedsbrevet skal udkomme to eller tre gange om ugen og fra 1. april hver eneste dag.

Der vil fra Nytår også blive dækning af international travsport.

Harness Racing Update er som nævnt gratis og leveres i din mailbox med et link til download.

Og bare rolig - jeg følger selvfølgelig også udviklingen i Lexington her på min Blog.

Ingen kommentarer: