onsdag, juli 21, 2010

USA: Meadowlands skæbne afgøres i dag

Staten New Jersey har store økonomiske problemer, og det kan nu medføre at en af verdens største væddeløbsbaner, The Meadowlands - der hvor bl.a. The Hambletonian Stakes køres - enten lukkes eller udlejes til hesteejerorganisationen i New Jersey for en årlig afgift på 1 dollar.

Hvad løsningen bliver ventes afgjort senere i dag, når New Jerseys guvenør fremlægger en redningsplan, hvor bl.a. også casino-byen Atlantic City indgår.

The Meadowlands havde i fjor et underskud på 10 millioner dollars - konkurrencen fra nabostaterne Pennsylvania og New York, der har indført casino-spil - bl.a. på væddeløbsbanerne Pocono Downs, Chester Downs og The Meadows i Pennsylvania  og på Yonkers i New York  - har presset Meadowlands hårdt -ikke blot omsætningsmæssigt, men flere trænere har også forladt banen for at starte i Pennsylvania og New York, hvor præmiesummerne i løbene er skudt i vejret.

Også New Jerseys nabostat mod syd, Delaware tilbyder casino-spil.

Hidtil har casino-spil i New Jersey været udelukkende henlagt til Atlantic City.

Ingen kommentarer: