søndag, januar 14, 2007

Kesaco Phedo vinder Prix d'Amerique!

Jeg har netop siddet og set på Prix de Belgique - den sidste test før Prix d'Amerique, og for mig er der ingen tvivl nu - Kesaco Phedo vinder det store løb.

I dag var den med i halen på et tæt felt over mål på en ottendeplads i 1.13.2, uden at kusken Michel Lenoir forlangte noget af den, men hvad der især tiltalte mig var følgende:

Kesaco Phedo havde i dag fire sko på - den blev kørt uden check og i åbent hovedlag.

Da den imponerede alt og alle Nytårsaftens dag, hvor den vandt Prix de Bourgogne i 1.10.8 startede den uden sko, havde norsk hovedlag og et hårdt checkbid på.

Også i dag viste den sikkerhed i opløbet - tidligere kunne den godt falde ud af stilen i opløbet.

En anden som heller ikke gik så dårligt var Lady d'Auvrecy, som blev kørt meget afventende, men som også var med feltet hjem på niendeplads i 1.13.3

Af hestene fra spids var Super Light decideret uheldig og har i hvert fald ikke taget skade af dagens løb - den gik i mål med kræfter i behold. Java Darche, der i fjor var nummer tre i PDA, havde positionsproblemer og først 100 meter fra mål fik Duvaldestin trukket den fri og den sluttede stærkt af. Den har formen på top og er en hest, der skal med i overvejelserne, når Quinte+-kuponen skal laves.

Men for mig at se er Kesaco Phedo helt oplagt vinder i Prix d'Amerique 2007

Ingen kommentarer: