Om ulykker, der ikke kommer alene, om fantastisk service i Carrefour og – hvordan er det lige med lavasten til en grill!
En lille rapport fra Casa 35 en sen lørdag aften.
Torsdagen startede ikke så godt. Fruen fandt ud af, at den
ret så veltjente vaskemaskine nu ikke centrifugerede tøjet, så det var drivvådt,
hvor det skulle være tørt.
Da vaskemaskine må siges at have udtjent sin værnepligt al
den stand, at den har været her i huset siden vi købte i juni 2001, så der er
vel ikke noget at sige til, at den er blevet træt.
Den har da også i de seneste år lydt som en jetjager, der
skal afsted, når den har centrifugeret.
Beslutning om indkøb af et nyt vaskedyr blev taget.
Men inden da skulle jeg opdatere travservice.dk, og tale med
forskellige folk.
Imens jeg taler med en god gammel ven, føler jeg pludselig
at jeg vælter bagover – og det gør jeg!
Stille og roligt – og banker hovedet ind i væggen.
Men jeg holder selvfølgelig kontakten med min ven på
telefonen under hele forløbet – live from Casa 35 mens det sker!!
Jeg må dog forklarer ham, at vi nu bliver nødt til at
afslutte samtalen, idet jeg ligger i spænd på gulvet mellem kontorstolen og den
plateauforskel, der er i vor stue!
Men inden jeg når at få vredet mig ud af min nærmest
fastlåste situation ringer telefonen igen, og selvfølgelig svarer jeg den.
Ham der ringede, griner endnu!
Nå, men nu var det ikke blot en vaskemaskine, men også en
kontorstol vi skulle have.
Carrefour i las Lagunas var målet for vor indkøbsturné.
Heldigt for os stod der lige inden for døren en udstilling
med vaskemaskiner, der var nedsat til 199 Euro.
Sådan én snupper vi!
Papirarbejdet tager tid – vi vil gerne have leveret dyret –
og det gamle skal væk.
No problemos- men det koster!
Jeg hører det som 80 Euro, men det skulle vise sig, at det
blot var 19 Euro.
Mit spanske må blive bedre!
Men vaskemaskinen står på 1. sal, og der skal to mand med
til at bære maskinen op.
Det er svært at forklare, hvad en første sal hedder på
spansk – men på en eller anden forunderlig måde
med diverse fagter og gebærder, så lykkedes det.
Derefter hen for at find en kontorstol.
Den skal være sort, siger fruen – så det bliver den.
Alt dette sker torsdag formiddag.
Fredag skal vaskemaskinen ankomme og installeres – og det
bliver den hurtigt - og professionelt!
Det tog omkring et kvarter.
Nu har vi så bare et problem med at finde ud af de
forskellige programmer på dyret!
Så var der det med kontorstolen.
Forsigtigt pakkede jeg den ud. Der var overraskende mange
dele.
At sætte hjul på burde være a piece of cake – det var det
ikke.
Og mangler der ikke en pakning?
Bonus-datteren, der nu er kommet på besøg og som er
romsmester i samling af Ikea-ting etc., får overladt opgaven – men kan heller
ikke løse den!
Shit!
Tilbage til Carrefour med stolen, og hen til service-disken.
Nu var der uheldigvis sket det beklagelige, at kvitteringen
fra købet for stolen, var forsvundet.
Vi havde købt andre varer og tænkte egentlig ikke over at vi
kunne få brug for en kvittering på stolen.
Men det kunne vi.
Og dog.
Det lykkedes den flinke dame, at finde vor kvittering i
systemet, og derefter skulle jeg gå ned i afdelingen for den slags ting.
Og det gjorde jeg så.
Jeg havde fået at vide, at jeg skulle se efter ekspedienter
med blå skjorter – der er også nogen med hvide – og nogen der tilsyneladende er
meget mere – med almindelige skjorter.
Jeg havde jo forberedt mig ved at skrive et hændelsesforløb
som var oversat til spansk via Google translate. Det blev læst med interesse –
og jeg fik forklaret, at det var det der med at sætte hjulene fast – der ikke
fungerede.
Nu kan man jo i nogle af livets forhold være for forsigtig.
Dette var et af dem!
Det viste sig nemlig, at man bare skulle trykke de fem hjul
hårdt op i hullerne i de ben, der er på stolen.
Vi havde været for forsigtige – for ikke at ødelægge noget.
Nå, men de flinke Carrefour-folk tilbød herefter at samle
hele stolen for mig.
Det kan man da kalde
service!
Og de havde deres problemer – meget store problemer, og jeg
tror ikke at jeg havde fået armlæn på stolen, hvis jeg selv skulle have samlet
den.
Hatten af for den flotte service hos Carrefour.
Imens der blev arbejdet på kontorstolen, benyttede jeg
lejlighed til forskellige indkøb.
Bl.a. skulle jeg købe grillkul.
De er ikke gode på grill kul i Spanien – man kan købe nogle
halvvejs forkullede kul, der futter af i en fart, men nu så jeg der var nogle
lavasten. De var godt nok også dyrere.
Men dem tog jeg
Det skulle ikke vise sig at være en succes.
Vi skulle grille nogle store rejer.
Brugte første de forkullede trækul – og det var slet og ret
en fiasko.
OK – så må vi have gang i luksus-kullene, Lava-kullene – og det
var så heller ingen succes.
Lava kul er vist beregnet til gasgrill!
Så lærte man det!
Rejerne blev let opvarmede og kunne spises, men nogle
grillspyd – ja,. De blev opgiver.
Og nu er jeg færdig med kul grill:
Gas grill forever!!