lørdag, november 13, 2010

USA:Fra mixed sale i Harrisburg

Fredag fortsætter den store auktion over travheste i Harrisburg - en blanding af føl, følhopper samt en række andele i avlshingste kom under hammeren og priserne var i høj grad meget afvekslende.

Lad os først se på, hvad andelene i avlshingstene blev solgt for - disse priser fortæller ret meget om, hvad der er hot or not .- selvfølgelig også med hensyntagen til, hvor mange år hingsten kan forventes fortsat at virke i avlen.
Og så er det værd at bemærke, hvor hurtigt nogle af disse andele er faldet i pris.

Jeg mener at kunne huske, at en andel i Donato Hanover en overgang  var oppe over 115.000 dollars - også at de lidt senere blev handlet til 85.000 dollars - nu kostede de mellem 50.000-. 55.000 dollars.

Men her priserne:

Angus Hall - 15.000 - 17.000 dollars
Cantab Hall - 27.000 - 30.000 dollars
Chocolatier - 20.000 dollars
Conway Hall - 17.000 dollars
Crazed - 37.000 dollars
Deweycheatumnhowe - 47.000 - 48.000 dollars
Donato Hanover - 50.000 - 55.000 dollars
Explosive Matter - 40.000 dollars
Muscle Hill - 95.000 dollars
Muscle Mass - 11.000-15.000 dollars
Muscles Yankee - 40.000.- 42.000 dollars
Revenue - 4.5000 dollars
SJ's Caviar 5.500 - 6.000 dollars
Striking Sahbra - 11.000 dollars
Tom Ridge - 5.000 . 5.500 dollars
Glidemaster 31.000 dollars
Kadabra 26.000 dollars

Den dyreste følhoppe, der blev solgt kostede 140.000 dollars. det var Chicy Micky efter Kadabra - Dream Valley OM - og dermed er hun halvsøster til The Liquidator.

Chicy Mickey er i fol ved Muscle Hill.

Næstdyrest blev Celebrity Nike (Yankee Glide - Gutsy Lobell) - også i fol ved Muscle Hill - der kostede 115.000 dollars. Celebrity Nike er bl.a. halvsøter til dollarmillionæren Supergrit.

fredag, november 12, 2010

USA: Slut på åringsauktionen i Harrisburg

I løbet af ugens fire første dage blev der solgt 1.124 åringer på Harrisburg-auktionen - snitprisen faldt marginalt med 3,4 % i forhold til i fjor til 30.745 dollars fra 31.659 dollars.

Holder vi os udelukkende til traverne, så blev snitprisen for 494 solgte åringer på 31.987 dollars, og her er tale om en tilbagegang på 7 % i forhold til i fjor.

Det var især priserne på hingstene, der droppede til 33.894 dollars fra 37.922 dollars i fjor, mens hopperne faldt til 28.799 dollars fra 31.864 dollars.

Credit Winner var helt outstanding blandt avlshingstene, idet 35 af hans afkom bkev solgt til en snitpris af 60.714 dollars,.

På andenpladsen fulgte Donato Hanover, der i år har sin første årgang på auktion,  idet 48 af hans afkom blev solgt til en snitpris af 52.771 dollars.

Hans fader, Andover Hall er på tredjepladsen med 38.250 dollars for ligeledes 48 afkom.

At interessen for hhv, Muscles Yankee (35.-209 dollars for 55 afkom) og Yankee Glide (24.389 dollars for 18 afkom) ikke var større hænger utvivlsomt sammen med den usikkerhed der er omkring sulkysportens fremtid i New Jersey. Det der jo ikke alene spørgsmålet om, hvorvidt The Meadowlands overlever som væddeløbsbane eller ej, men også om hvorvidt der fortsat findes Sire Stakes, hvor mange heste, der ikke helt har kapacitet til at deltage i Grand Circuit-løbene, kan tjene gode penge.

Der er til gengæld ingen tvivl om Sire Stakes-programmet i New York, hvor der år for år kommer flere penge i præmiepuljerne.

Afkom efter New York-opstaldede hingste kostede i snit 36.383 dollars (247 åringer), mens New Jersey-hingstenes afkom kostede 32.411 dollars.

I fjor var åringer efter New Jersey-hingste klart dyrest med en snitpris på 40.882 dollars mod New Yorks 29.868 dollars.

torsdag, november 11, 2010

Frankrig. Ready Cash tilbage på vinderpladsen

For første gang siden den 22. februar kom den franske travstjerne Ready Cash først over stregen.

Det skete torsdag eftermiddag i Gruppe II-løbet, Prix Marcel Laurent på Vincennes - et løb for 4og 5-årige heste, og et løb som Ready Cash i øvrigt også vandt i fjor.

Ready Cash, der nu trænes af Thierry Duvaldestin, blev for første gang i denne sæson kørt af Franck Nivard, der tog den iltre hest roligt fra start.

Det så ud til at Nivard var ved at få problemer inde i feltet med Ready Cash,men han fandt vej ud, og rundt i det store sving var han ude i tredje spor - i ryg på staldkammeraten Randaifane Gwen, som Duvaldestin selv kørte - de var dog begge et stykke efter førerhesten, der efter de første 600 meter var Zorro Photo med Jos Verbeeck.

Efter vekslende førerheste sendte Nivard Ready Cash frem i angreb med 900 meter tilbage  - på det tidspunkt havde ,løbets næstfavorit, Main Wise As med Sebastian Ernault udspillet sin rolle.

Ready Cash overtog føringen fra Recia du Closet med S. Menuier, men fik snart Roc Melois med Pierre Beloche over sig.

Ready Cash afviste imidlertid sikkert og som amerikanerne ville sige det -. in an handdrive from Frank Nivard - vandt Ready Cash sikkert i 1.12.3a/2100 m foran Roc Meslois, mens Recia du Closet akkurat holdt tredjepladsen foran Rodrigo Jet med Jean Etienne Dubois.

Der var 55.000 Euro i førstepræmie.

Ready Cash har Prix d'Amerique som det store mål, men spørgsmålet er, om det er muligt at få dæmpet hesten så meget, at den kan klare de notoriske omstarter i Prix d'Amerique og i øvrigt alt det postyr, der er op til løbet.

Der er for mig ingen tvivl om, at Ready Cash har hurtighed og styrke til at klare sig i Prix d'Amerique, men for at en traver er komplet og kan yde sit optimale, så skal nerverne også være i ro.

Sluttelig noterer jeg, at Kolgjinis Lavec Kronos med Michel Lenoir sluttede på en 7.plads i løbet i 1.13.0 - Main Wise As var 8. i 1.13.2.
Fotos Gerard Forni

Spotlight på dansk opdræt

Inden for den sidste uge er der virkelig blevet sat spotlight på dansk travopdræt - jeg tænker her ikke kun på Mathjilde Trøjborg og Local Conch.

I Sverige blev der i fredags holdt auktion over Rix FM-hestene - de fleste af jer, der læser denne blog er nok bekendt med dette projekt, hvor en hest udstykkes i 1000 anparter a 300 kroner.

Indne sæsonen  udvælges 18 trænere, der hver disponerer over 300.000 kroner, der skal bruges til at indkøbe en hest for samt til at dække omkostninger.

For 200.000 SEK købte Halmstad.-træneren Stefan Persson 3-årige Gitano af Preben Kjærsgaard til dette projekt.

Gitano viste sig at være pengene værd og mere til - den startede 15 gange, vandt 5 sejre og 4 andenpladser og tjente 352.300 SEK og satte så fin rekord som 1.12.8ak.

I fredags var Gitano så blandt de heste, der skulle sælges på auktion, og hammeren faldt først ved buddet 2.010.000 SEK.

Og hvad har det så med dansk travopdræt at gøre?

Jo, Gitano er søn af Frække Frederik og hans moder, Pride Rosina er godt nok svenskregistreret, men hun er af dansk afstamning.

I øvrigt må Gitano med salgsprisen på 2.010.000 SEK være det hidtil dyreste afkom, der er solgt efter en danskfødt avlshingst!!

Så her har Frække Frederik fået endnu en rekord til de andre han opnåede på i løbene!

Gitano's moder, Pride Rosina er efter Spotlite Lobell og Rosina Garbo.

Rosina Garbo er efter Pay Dirt - Schimone Senator og er dermed helsøster til Shane Garbo, der bl.a. er moder til Noomi Garbo (Earthquake), der netop er kåret som Månedens Hest, Oktober i det norske fagblad Trav og Galopp Nyt.

Så både i Sverige og Norge har der inden for en uge været spotlight på dansk opdræt -og især på afkom, der kan føres tilbage Schimone Senator.

USA: Spor 3 til Wishing Stone

Wishing Stone med George Brennan fik en god lodtrækning til finalen i Matron Stakes .- akkurat som i forsøget skal Cowboylands lille stjernetraver starte fra spor 3.

Den samlede præmiesum i finalen er på 237.213 dollars, hvoraf halvdelen går til vinderen.

Wishing Stone vandt forsøget i søndags helt efter behag i 1.10.6 -. blot 1/10 fra banerekorden, og havde Brennan kørt efter at slå den, så var det også sket.

Foreløbig har Wishing Stone tjent 829.692 dollars i denne sæson - på søndag kan der komme 118.606 dollars til.

Startlisten ser således ud:
1. Blacktuxwhitesocks - John Campbell
2. Take my Picture - Andy Miller
3. Wishing Stone - George Brennan
4. Il Villagio - Jody Jamieson
5. Hard Livin - Yannick Gingras
6. Freedom Ridge - Tim Tetrick
7. Flex the Muscle  - David Miller
8. Break The Bank K - Brian Sears

Wishing Stone er ikke den eneste hest med danske relationer - således ejes moderen til Hard Livin af Ths. Lind-Holm, der også har en søster til Flex The Muscle.