Den næsten hemmelige Hingstefremstilling i regi DTC, der blev holdt på Lunden i søndags, har atter bragt nogle sind i kog - i hvert fald hos de personer, der er omkring hingsten Comets Tail.
Comets Tail opnåede ikke de magiske 67 points, der skal til for at hingsten kan Anbefales til avl - af DTCs Avlskommision.
Det gjorde Comets Tail ikke, fordi den blev vurderet på de resultater dens afkom hidtil har leveret.
Jeg tror ikke, at der er nogen der er i tvivl om, at hvis Comets Tail var kommet til Danmark direkte fra USA, så var den strøget ind i systemet med et pointtal på over 80!!
En fantastisk afstamning, et flot eksteriør og en fremragende løbskarriere ville have båret den igennem til godkendelse - akkurat som den blev det i Sverige.
Nu har Comets Tail imidlertid startende afkom - de ældste er 6 år i år - og det er absolut fair, at hingsten derfor skal vurderes på sin evne til at reproducere og ikke på gamle væddeløbsmeritter.
Og når man sådan ser på de afkom som Comets Tail svenske afkom - for det er i Sverige den overvejende har virket - så er det ikke just verdenstjerner, det vrimler med.
Mest vindende afkom er Conrads Comet, der har startet 38 gange og vundet 23 sejre - det er vel ikke så dårligt, men når nu den er den bedste og kun har tjent 634.500 SEK, så er det at Comets Tail får problemer i forhold til kåringen i Danmark.
I alt har Comets Tail haft 108 afkom i startberettiget alder i Sverige - de har tilsammen startet 1727 gange, har vundet 158 sejre - det giver en sejrsprocent på 9,1 - og en startprocent på 44,3. I penge er det blevet til 8.461.571 SEK. 25 af Comets Tails afkom har vundet over 100.000 SEK.
Men ser man nu udover Sverige, så har Comets Tail faktisk nogle gode afkom, der er født i hhv. Norge og Holland.
Den hollandske Taxdodger Joel, der løber i Norge, har startet 21 gange i karrieren og har vundet 13 sejre - i sine sidste otte starter har den vundet 7 løb! Der er de norske Casino Warren med i alt 12 sejre i 62 starter - heraf tre sejre i fire starter i år, Guilty Victory - også tre sejre i fire starter i år og ni sejre i blot 21 starter.
Mon Avlskommissionen har haft alle oplysninger til deres rådighed?
Det sætter kredsen omkring Comets Tail spørgsmål ved og har derfor appelleret Avlskommisionens afgørelse.
Comets Tail er ikke den eneste avlshingst med en svensk fortid, der i år er blevet fremstillet for Avlskommissionen.
Progress Value er en anden - den opnåede godkendelse med i alt 67 points.
Dens afkom blev vurderet til at være 41 points værd ud fra deres præstationer - Comets Tail opnåede kun 30 points - altså en ret stor forskel på en skala, hvor max er 70 points.
I procenter er det 58,5% til Pogress Value og 42,8% til Comets Tail af det højst opnåelige
Er Progress Value-afkommene så små 16% bedre end Comets Tails?
Progess Value har 86 afkom i startberettiget alder i Sverige - de ældste er 10 år i år.
Hans mest vindende afkom er den 10-årigeHard Value med 22 sejre, 1,1 mio. SEK og rekord 1.12.4.
25 har startet tilsammen 762 gange og har vundet 102 sejre (13,3%) og har tjent 5.332.522 SEK - Progress Value kan således fremvise en startprocent på 29% på sine afkom.10 af hans afkom har vundet mere end 100.000 SEK.
Hvad man kan udlede at ovennævnte tal for de to hingste er, at ingen af dem har avlet verdenstjerner, men at Progress Value har lavet en vinder af over 1 million kroner og at Comets Tail har en større startprocent samt en større andel af heste, der har vundet over 100.000 SEK.
Jeg forstår udmærket, at kredsen omkring Comets Tail vil have prøvet Avlskommissionens afgørelse.
Karsten Bønsdorf
Her kan du læse om mine synspunkter og nyheder fra trav- og galopsporten. Min baggrund er mere end 50 års erfaring med hestevæddeløbssporten som kusk, opdrætter, hesteejer (trav og galop), bestyrelsesmedlem - og ikke mindst - et journalistisk virke siden 1970 ved bl.a. Morgenavisen JyllandsPosten, TV2, Fyens Stiftstidende, Væddeløbsbladet m.fl. Har du lyst til at kontakte mig kan det ske på kabo@casa35.com
onsdag, april 04, 2007
Om Hingstefremstilling m.m.
Etiketter:
avl,
Comets Tail,
Progress Value,
travsport
lørdag, marts 31, 2007
Fantastisk show i Dubai
Mens jeg sidder her ved computeren løber billederne fra Dubai World Cup henover TV-skærmen.
Åbningsceromonien, der af en eller anden grund først lægges efter de tre første løb, er efterhånden blevet en helt fantastisk forestilling og årets udgave er vel den flotteste nogensinde.
Det er det franske eventfirma Prisme International, der står for showet, der omfattede flyvende artister (ja, de blev holdt oppe i luften af en kraftig blæser), elegante optrin med heste - der var bl.a. et nummer med en hingst, der blev kørt i hånden og samtidig havde et dækken på, der var i flammer!!
Med dækkenet i flammer kunne hesten præstere at gå såvel i spansk skridt samt neje op mod publikum. Dog ikke på en gang!
Enhver der har med heste at gøre ved hvor meget en hest frygter flammer - det her var imponerende!
Og sådan var der flere forskellige indslag, der tilsammen må have kostet et par større jyske herregårde at producere.

tirsdag, marts 27, 2007
Pas eller ikke Pas
Læsere af denne weblog har jeg tidligere delagtiggjort i mine problemer i forbindelse med en rejse til Prix d'Amerique.
Ved gaten til flyet blev jeg afvist, fordi jeg ikke have mit Pas med mig.
Nyligt har jeg været på farten igen - nu til Madrid og med SAS.
Ved gaten blev man over højtaleren bedt om at have billedlegitimation klar - jeg ville derfor prøve, om man med SAS kunne rejse uden Pas, men blot med kørekort som legitimation.
Det kunne man!
For mig virker det komplet uforståeligt ,at Sterling har så stramme regler, når det største flyselskab ud af København kan nøjes med at se et kørekort.
Med Sterling kostede det mig en dag i Paris.
Utroligt at der ikke er mere ens regler på dette område!

torsdag, marts 22, 2007
Svingdøren på Lunden
Der har unægtelig været stor udskiftning i bestyrelsen i Det Danske Travselskab, der driver Charlottenlund Travbane, inden for de sidste 15 år.
Jeg har opgivet at tælle, men bare inden for de sidste tre-fire år taler vi om at mindst en halv snes personer, der er kommet og gået!
I aften var der ordinær generalforsamling - for 115. gang - idet gamle travselskab.
Lidt overraskende opnåede formanden Anders Hendriksen ikke genvalg og måtte gå - og han fulgte således Erik de Fønss, Klaus Koch og Claus Nielsen, der inden for de seneste måneder har nedlagt deres bestyrelseshverv friviligt.
Nu bliver det Claus G. Jensen, der fremover skal stå i spidsen for Lunden.
Han virker klædt på til til opgaven, som nu er gjort noget nemmere, idet man er ved at få solgt 6500 m2 af parkeringspladsen ved Aldersdomshjemmet til 29,25 millioner kroner.
Derfor kan man nu iværksætte den investeringsplan, som er udarbejdet i samarbejde med HFF.
Et af de helt store poster i denne plan er en baneomlægning - den koster 4,5 millioner kroner. Og er særdeles tiltrængt.
Det er mere end 30 år siden Charlottenlund Travbanes banelegeme sidst blev gennemgribende renoveret og i mange år har trænere og amatører nærmest skreget på at få en baneomlægning gennemført.
Nu sker det - men først i foråret 2008. - Sæsonplanen i år levner ikke plads til et ophold med løbsaktiviteterne i tre uger.
Generalforsamlingen forløb overraskende roligt.
Jeg havde hørt jungletrommerne fortælle om et stormløb mod bestyrelsen, men det skete ikke.
Claus G. Jensen står nu i spidsen for en bestyrelse, hvis gennemsnitsalder nok er den yngste nogensinde i Travselskabets historie.
Det kan have sine fordele og er samtidig et signal om, at der er en fremtid for Det Danske Travselskab.
Men der venter bestyrelsen en kæmpe-opgave med at få gjort den gamle sang "Gå Med I Lunden" alment populær igen, således der atter bliver liv på tilskuerpladserne - og trænerne får nye ejere.

søndag, februar 04, 2007
Reflektioner
Der har været lidt pause her på bloggen i et stykke tid.
Beklager over for de trofaste, der tjekker hver dag, men her er lidt reflektioner fra de seneste uger.
I Prix d'Amerique så vi en utrolig imponerende vinder. En smart franskmand, der som 75% af de heste fra racen "Le Trotteur Francais" har amerikansk blod i sig.
Offshore Dream er navnet - han har meget amerikansk blod i sig på modersiden - mormoderen er ren amerikaner, - moderen 3/4.
Jeg så ham vinde Criterium Continental ved Juletid på en fin måde, men derefter svigtede han i et 5- årsløb, hvor han trods 25 meter tillæg, hurtigt fik spids. Alligevel gav han sig mod Opus Viervil til slut.
Men Pierre Levesque havde tunet Offshore Dream flot til PDA-dagen - det var en ny verdensstjerne vi så der.
Desværre lagde min gode ven bo Jondahl ikke meget mærke til det - til gengæld var han en af meget få, der på dagen gennemskuede, at Jag de Bellouet skulle til tandlæge!!
Offshore Dream springer en start i næste søndags Prix de France over, og holder sig i øvrigt hjemme i Frankrig i år.
Men det skulle være sikkert og vist, at Elitloppet 2008 er på agendaen.
En anden imponerende vinder i PDA-weekenden var den italienske Exploit Caf, der med 1.11.0 satte ny rekord for Prix de Luxembourg.
Expolit Caf, der er efter Supergill-sønnen Toss Out, er en smart hest, og det skulle ikke undre mig, hvis den blev forsøgt på vore breddegrader i år. Træneren Fabrice Souloy, har ikke været bleg for at sende Pegasus Boko og Java Darche rundt i Europa.
Selv om Vincennes havde brugt en halv million Euro - cirka 3,75 millioner kroner - på en stor reklamekampagne i ugerne op til løbet, så skuffede såvel besøgstallet som omsætningen - ja, der blev spillet for 11% mindre.
Jeg har netop set, at alene i januar måned må man registrere en tilbagegang i spillet i Frankrig på 2,5%.
Herhjemme kom DanToto med sine tal for 2006, og det viste et plus på 15% i forhold til året før.
Jeg kunne dog godt tænke mig at se lidt flere tal - f.eks. hvor mange flere løbsdage, det er blevet muligt at spille til i Sverige.
Og efter at have talt med Lundens formand, Anders Hendriksen, så må jeg også undre mig over, at man opgiver at danske baner skulle være gået 2,6 millioner kroner tilbage i banespil . Lunden har alene tabt 4 millioner kroner - svarende til cirka 850.000 kroner i mistet provision.
Det får mig til at tro, at den nedgang, der henvises til i Trav og Galop nummer 9 på 2,6 millioner kroner, er banernes mistede provision i 2006. Og det er for mig at se forholdsvis alvorligt.
Det forlængede efterår har været et plus for banerne.
Jeg var på et tidspunkt ude og male fanden på væggen, for jeg bange for, at når det satte ind med vintervejr, så ville mange fravælge at køre ud på banerne - og i stedet spille på internettet og se løbene på TV.
Nu har vejrguderne jo ændret deres opfattelse af årstiderne, og det har været et plus for væddeløbsbanerne.
Men det ændrer ikke på det faktum, at banernes indtjening i 2006 fra banespillet faldt med 2,6 millioner kroner!
Det kan blive mere i 2007. Nu er DanToto begyndte at streame løbene onsdag aften - og det er bare starten. Vent og se.
En udmærket service i øvrigt, og jeg skal ærligt imdrømme, at jeg kommer til at benytte den - meget!
Men det kræver altså noget ekstra fra banerne. Det hjælper ikke med en jackpotpulje på 200.000 kroner - eller en ekstra jackpot i v65-spillet, som jeg har hørt lidt om vil komme.
Der skal skabes begivenheder på banerne, så publikum kommer.
Og det er der vist nogen jeg har skrevet nok om tidligere, så det vil jeg undlade her - blot henvise til tidligere indlæg.
Jeg vil slutte dette indlæg med en lille oplevelse fra det rigtige liv, som jeg har lært af, og som andre måske kan lære af.
Selv om Danmark er medlem af Schengen, så kan du ikke flyve til udlandet fra Danmark, uden du har dit pas med dig!!
Jeg skulle til Paris, afrejse fredag morgen med Sterling.
Masser af kø ved indchekning, men heldigvis har Sterling nu atter fået gang i deres selvbetjenings automater. Nogle nye nogen, hvor de nu ville have at man indsatte Pas, billet eller frequent flyer kort for at hente reservationen
Da billetten var købt på internettet måtte det være Passet, der skulle bruges - Sterling har intet frequent flyer-kort.
Vi brugte Jannes Pas - reservationen blev hentet, vi trykkede de rigtige steder, fik boarding pas, men ingen bagage tags.
Dem skulle vi få ved en speciel skranke. Vi afleverede Pas, kørekort, boarding pas og fik påsat bagage tags, og fik afleveret bagagen. - Alt gik nemt - det kan virkelig betale sig at benytte sig af den automatiske indtjekning.
Ud til flyet i passende tid, da jeg skulle sidde oppe foran, var der ingen grund til at gå tidligt ombord.
Nu var der ikke så mange mere, og vi gik hen til gaten.
Gav boarding passene til den flinke dame, som sagde: Og så skal jeg lige se dit Pas!
Mit Pas - det er hjemme, men jeg har mit kørekort med billedelegitimation her!
Det er ikke nok, når du flyver med Sterling - du må lige gå til side.
Jamen, hør nu her - jeg har...
Nytter ikke noget - jeg kan ikke sende dig afsted, jeg kan miste mit job.
Og så stod vi så lidt og talte frem og tilbage om det.
Enden på det hele blev, at vore kufferter blev taget ud af flyet.
- Dem kan I hente ved Bånd 1 - og billetterne - ja, de var tabte, - fik vi at vide.
Nå, hjem til Fredensborg! Se på papirerne fra Krone Rejser, hvor turen var købt igennem
Ingen steder stod der noget om, at Pas skulle medbringes, hvis man skal rejse til Frankrig eller noget andet sted.
Gang i telefonen - flink mand på rejsebureauet, men - der er ikke noget at gøre.
- I må købe nye billetter, og I kan først komme afsted lørdag morgen!
De ville koste 2200 kroner.
Krone Rejser havde været i kontakt med Sterling et par gange om vor sag, og enden på det hele blev faktisk, at vi fik nye billetter - gratis - til afgangen lørdag morgen.
Måske kunne såvel Krone Rejser som Sterling indse, at de ikke klart gør opmærksom på pasreglen på deres resp. websites og papirer.
Og tidligere har det jo været muligt at rejse til Frankrig - og andre steder i Europa. med blot sit kørekort som identifikation.
Men moralen af denne historie er: Husk altid dit Pas, når du rejser til udlandet.

Abonner på:
Opslag (Atom)