Det italienske storløb, Gran Premio Tino Triosso vandte sent tirsdag aften af outsideren Mondiale OK (Lemon Dra) med Giampaolo Minnucci i sulkyen - den gav vinderodds 31,50!
Orsi Mangelli-vinderen Mago d'Amore med Pietro Gubellini gik til start som storfavorit (17:10), men akkurat som i Stockholm satte den sine chancer til fra start ved galop.
Mondiale OK, der karrieren igennem har hørt til blandt de bedste i sin årgang, men aldrig tidligere vundet en stor sejr, fik et dejligt løb i ryg på førende Merckx Ok (Pine Chip) og slap ud til angreb midt i opløbet.
På det tidspunkt var Main Wise AS (Yankee Glide) med Hugo Langeweg Jr tilsyneladende på vej mod sejren. Langeweg Jr havde sendt den i angreb fra en position bagest i feltet med 600 meter tilbage og via tredjespor i opløbsvsinget havde parret fået overtaget ind i opløbet.
Men turen havde kostet kræfter, og såvel Mondiale OK, som en meget stærkt afsluttende Million Flying (Running Sea) med Paolo Romanelli og en også en godt afsluttende Mirtilli Rosso (Legendary Lover K) med Enrico Bellei nåede forbi, så den hollandskejede hest måtte tage til takke med en fjerdeplads.
Mondiale OK, der sejrede i 1.13.9a/2100 m fik 125.580 Euro for sejren, der blot var dens fjerde i karrierens 23 starter.
Dens hidtil bedste placering har været en andenplads i Gran Premio d'Europa samt en tredjeplads i derbyet i fjor.
Hoppeløbet, Gran Premio Antonia Carena vandtes af Melania SF (Toss Out) med Wim Paal i 1.13.1a/1600 m - her var der 32.200 Euro i førstepræmie.
Her kan du læse om mine synspunkter og nyheder fra trav- og galopsporten. Min baggrund er mere end 50 års erfaring med hestevæddeløbssporten som kusk, opdrætter, hesteejer (trav og galop), bestyrelsesmedlem - og ikke mindst - et journalistisk virke siden 1970 ved bl.a. Morgenavisen JyllandsPosten, TV2, Fyens Stiftstidende, Væddeløbsbladet m.fl. Har du lyst til at kontakte mig kan det ske på kabo@casa35.com
onsdag, juni 30, 2010
Italien: Overaskelse i Tino Triossi
søndag, juni 27, 2010
Galop: And The Oscar goes to...
Hvis der skulle uddeles en Oscar for bedste skuespilspræstation i et hestevæddeløb 2010 vil Nicolai Stott ubetinget været nomineret og også være favorit.
Det han lavede i J. Lauritzen Dansk Derby 2010 var skuespil på højt plan.
Nicolai Stott red storfavoritten Highflyer, som han missede starten med, men som han fik bragt frem blandt de tre forreste opløbssvinget rundt.
Ind i opløbet førte Sir Henry med Rafael Schistl, mens Highflyer med Nicolai Stott forsøgte at hænge på i kølvandet.
100 meter fra mål sverver Sir Henry ud i banen - Stott rejser sig i bøjlerne og tager sin hest op - det koster den andenpladsen, for udvendigt slutter Diamool med Jacob Johansen stærkt af og går forbi Highflyer.
Sir Henry er først gennem mål - en sikker og flot vinder - Diamool en god nummer to, mens Highflyer besætter tredjepladsen.
Lidt efter målgang lyder Voldgiftens sirene - man vil undersøge episoden 100 meter før mål.
Koster Sir Henrys sverven ud i banen Highflyer andenpladsen, så skal Sir Henry naturligvis deklasseres ned bag Highflyer - sådan er reglementet.
Efter lang tids voteren kommer Voldgiften frem til, at det kostede Highflyer andenpladsen og Sir Henry deklasseres til tredjepladsen - og andenhesten Diamool, der kom udvendigt i banen - bliver derbyvinder 2010.
Reaktionerne på tilskuerpladserne var ikke til at tage fejl af.
Jeg mindes ikke at have hørt så megen piften og Buh-råb efter en Voldgift-afgørelse på Klampenborg Galopbane.
Det var den generelle opfattelse, at Nicolai Stott med sin handling mistede en andenplads .- ja, han kunne måske være idømt en bøde for ikke at ride sin chance. Og Rafael Schistl kunne have fået en bøde for ikke at holde bane i opløbet.
Som nævnt i indledningen - dette var skuespil af Nicolai Stott - og desværre købte Voldgiften forestillingen.
Sagen er ikke afsluttet - jeg erfarer, at Karen Salling vil appellere Voldgiftens afgørelse til Overvoldgiften.
Men uanset om resultatet ændres eller ej, så vil der for altid være en sort plet over Dansk Derby 2010.
Galop: Det er Derbydag
Den sidste søndag i juni måned - så er det Derby-dag på Klampenborg Galopbane.
I år er det en helt speciel Derbydag - det er nemlig 100 år siden, det første Dansk Derby blev redet på den da nyåbnede Klampenborg Galopbane - løbet blev i øvrigt meget passende vundet af Klampenborg!
Derbyvinder nummer 100 så vi i fjor, hvor Inchiline sejrede.
Noget kæmpefavorit som da Peas and Carrot sejrede i 2006 til bundodds 1,40 er der ikke i år, men mange tror på at Highflyer med Nicholas Stott i sadlen og trænet af Søren Jensen kan vinde løbet - selv om det blot er dens tredje start.
Highflyer er ejet og opdrættet af Elkær Stutteri, der har været med i sporten i mange år, men fortsat har en Derbysejr til gode.

Frankrig: Mere succes for Giant Cat
Franske Giant Cat, der huskes som en meget elegant væddeløber, der bl.a. vandt Prix de France og Oslo Grand Prix, har aldrig fået det store gennembrud som avlshingst, men måske er det ved at komme!
I maj måned vandt hans italienske søn, Italiano Lotteri-løbet i Napoli, og i Frankrig har den belgisk-ejet Perlando ved flere lejligheder gjort sig pænt bemærket.
Inden for den seneste uge har såvel Italiano som Perlando igen været på vinderpladsen.
Italiano vandt sidste søndag det gamle hæderkronede storløb, Gran Premio Duomo i Firenze, og lørdag eftermiddag vandt Perlando løbet, Prix de New York på Enghien-banen i Paris.
Perlando blev kørt af Jos. Verbeeck og sejrede sikkert i 1.12.8 foran Nelumbo (Corot) med Franck Blandin i 1.13.0, mens Paradis Cordiere (Historien) med J. L. Labigne blev nummer tre, også i 1.13.0. Der var 55.000 Euro i førstepræmie.
Giant Cat, der blot koster 2.000 Euro i følafgift, vandt Prix de New York i 1999 - tre år tidligere vandt Rudolf le Ann med Steen Juul i øvrigt også dette løb.
Foto Gerard Forni

Etiketter:
Giant Cat,
Jos. Verbeeck,
Perlando,
Prix de New York
Canada: Ny tophest fra Jailhouse Jesse
Donerail-sønnen Jailhouse Jesse har hidtil mest været kendt som fader til tophoppen Buck i St Pat .- Elitlopps-favorit i 2009 og vinder af mere end 1,8 mio. dollars.
Selv om Buck I St Pat stadig er aktiv og fortsat vinder løb, kan det fremover være, at det er sønnen, den 3-årige Sing Jesse Sing, der vil gøre sin fader berømt.
I nat vandt Sing Jesse Sing det store canadiske 3-årsløb , The Goodtimes Stake på Mohawk med en samlet præmiesum på små 400.000 canadiske dollars.
For Sing Jesse Sing var sejren et gennembrud i den canadiske elite - det var hans fjerde sejr i 14 starter og rekorden fik et tryk til 1.53.3 - eller 1.10.6 - fra 1.54.2 - 1.11.1.
Sing Jesse Sing med Jodie Jameson i sulkyen sejrede i en tæt opløbskamp foran Priority Photo med Trond Smedshammer - dens fader, Classic Photo - vandt i øvrigt dette løb i 2005 - på tredjepladsen fulgte Windsun Galaxie med S. Fillion i 1.10.7 - dens fader Windsongs Legacy vandt løbets første udgave i 2004!
Sing Jesse Sing kostede blot 4.000 dollars som åring - hans moder er en ustartet Lindy Lane-hoppe, så der er meget Valley Victory-blod i ham!
Jailhouse Jesse har i flere år været opstaldet i Ohio, hvor den blev championhingst i fjor.
Samme år var den i øvrigt flyttet til Indiana, hvor den blev fuldtegnet med 150 hopper - bedækningspris 4.000 dollars.
De 3-årige hopper mødtes i The Elegantimages Trot, hvor den samlede præmiesum var ikke mindre end 557.000 dollars.
Her var Ultimate Cameron efter Yankee Glide - Cameron Hall med Trevor Ritchie storfavorit, og parret indfriede forventningerne ved at vinde i 1.10.6 - en tangering af moderens rekord for løbet. På andenpladsen - slået med en halv længde- fulgte Emmely Who (Ken Warkentin), mens sidste års store hoppe-stjerne, Poof She's Gone (Kadabra) bkev nummer tre.
De to storløb har navne efter nogle af Canadas bedste heste gennem tiderne - Goodtimes - som vi i øvrigt har set i Copenhagen Cup - samt Elegantimage - sidstnævnte er efter Eclair Hanover, som nu ejes af Skive Travs tidl. formand, Gert Pedersen

Abonner på:
Opslag (Atom)