onsdag, december 23, 2009

Mere end 65 millioner i V75!!

Der bliver endnu flere penge at skyde efter i puljen for 7 rigtige i aftenens V75-spil på Solvalla.

Her klokken 15.23 onsdag eftermiddag er der - omregnet til danske kroner - cirka 65,5 millioner kroner i førstepræmiepuljen.

Og der spilles fortsat lystigt ind i ATG.

tirsdag, december 22, 2009

Mammut-dag på The Meadowlands

Imens dette skrives er det tirsdag formiddag i New Jersey i USA, hvor verdens største væddeløbsbane, The Meadowlands ligger.

The Meadowlands er en kombineret trav- og galopbane, og efter et galopmeeting har banen haft en mindre pause. 1. januar indledes den nye sæson og netop nu er der derfor stor aktivitet på banen.

Der afvikles nemlig ikke færre end 30 prøveløb - Qualifiers - ja, her kan Aalborg da slet ikke være med!

I de 30 løb er i alt anmeldt 279 heste - 10 af løbene er forbeholdt travere - resten er for pacere.

30 løb og 279 starter - det må vist være verdensrekord!!!

Kaiseren er død!

På dette tidspunkt er de fleste nok bekendt med at en af dansk travsports største navne gennem tiderne, fhv. træner Walther Kaiser Hansen er afgået ved døden i nat, 84 år gammel.

Også jeg vil skrive en nekrolog og den vil komme her på sitet i morgen, onsdag.

SJ's Caviar bliver i USA

SJ's Caviar er alligevel ikke solgt og forbliver i USA - og fortsat i regi Hanover Shoe Farm.

I efteråret blev SJ's Photo-sønnen ellers solgt til en italiener og det bklev aftalt at hesten skulle opstaldes i Sverige - i Travrondens Vinternummer er der således en helsides annonce for SJ's Caviar.

Interessen for hingsten var også stor blandt de svenske hoppeejere, og SJ's Caviar blev hurtigt fuldtegnet.

I Danmark skulle Elite-Hingst i Nordjylland stå for salget af sæd efter den.

Men trods et tilsyneladende succesfuldt oplæg så har italieneren tilsyneladende gabt over mere end han kunne, og i sidste uge slap tålmodigheden op hos det syndikatder ejer Sj's Caviar.

Handlen blev annulleret, og i stedet er der pt nu afstemnning blandt syndikatets deltagere om, hvor hingsten skal opstaldes i 2010.

Det bliver enten i New Jersey - eller som hidtil Pennsylvania.

Og fortsat i regi Hanover Shoe Farm.

Juvel Trøjborg uplaceret

Juvel Trøjborg med Knud Mønster kom aldrig til at spille nogen rolle i dagens Quinte-løb på Vincennes.

Spor 1 blev en fælde og med skiftende føringer kom Juvel Trøjborg med 600 meter tilbage til at sidde som sidste hest i et tætpakket felt.

Mønster fik trukket familiehesten bagom, men der var intet bid i angrebet og parret sluttede uplaceret.

På den opblødte bane havde Juvel Trøjborg sandsynligvis også svært ved at få rigtig fat.

Løbet vandtes af O'Sullivan (Coktail Jet), der var en af favoritterne. Vindertiden 1.16.4a/2100 m!!!