Banen er en mile-bane med dirt og har udelukkende været benyttet til galopløb.
Igennem årene har flere firmaer stået for driften af denne væddeløbsbane, men de er alle gået konkurs.
Nogle knækkede halsen på at arrangere store koncerter på området.
Det er Mijas Kommune, der i sin tid opførte væddeløbsbanen og som fortsat ejer den, og nu skal der til at ske noget.
Den tidligere borgmester i Mijas Kommune Antonio Maldonado, der var idemanden bag væddeløbsbanen, skal fremover stå i spidsen for banen, og der er hans plan, at der skal være aktiviteteter året rundt.
I år har der f.eks. kun været et vintermeeting i februar og marts og enkelt dag i april, og lørdag aften starter sommermeetinget - og når det er slut i august, sker der ikke noget før til februar næste år.
Men det skal der ændres på, og bl.a. så forestiller Maldonado sig, at travløb kunne være interessant at introducere på Costa del Sol.
Banen er der - den skal selvfølgelig præpareres anderledes til trav end til galopløb - der er en meget stor koloni af skandinavere - og så har hestevognskørsel faktisk en lang tradition blandt spanierne, så måske kunne man få opbakning fra lokal side også.
På Mallorca trives travsporten ganske fint og med den rigtige organisation og set up så kunne man godt forestille sig, at travsporten kunne blive et aktiv for Hippodrome Costa del Sol.
Det er i hvert fald en udvikling jeg følge med stor interesse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar