lørdag, februar 27, 2010

Lørdagens Simoni-rapport!

Ingen lørdag på Frittrav.blogspot.com uden en rapport om Team Simoni's resultater i Berlin.

Fredag aften blev det til to sejre på Karlshorst - det sørgede Louise Fønix (Frisky Frazer) i 1.21.0a/2000 m  samt Magnifique Simoni (General November) i 1.23.4a/.2000 m  for - i begge tilfælde var der 400 Euro i førstepræmie.

Derudover blev til en andenplads til Lesek Simoni samt til debutanten Pineapple FH.

Paris: Galop for Juvel Trøjborg

Det er vist blot anden gang i sin karriere at Juvel Trøjbiorg galoperer. Og det var, hvad Earthquake-sønnen gjorde lørdag eftermiddag i 3. løb (monté) på Enghien-banen i Paris.

Juvel Trøjborg lå til en femte-sjetteplads i opløbet, da den rullede over pasgang for siden at galopere. Den var kommet hjem i en tid omkring 1.15.4/2250 m på en syvendeplads - vinderen løb 1.14.4.

Løbet var i øvrigt præget af mange galoperende heste - ikke færre end ni af de 17 startende heste blev diskvalificeret!

DTC: Pas på med anpartsheste!

jeg har netop læst følgende på trav.dk, der som bekendt er Dansk Travsports Centralforbunds officielle wbesite:

Anpartsheste og bedækningsretter

I løbet af de seneste uger har DTC fået en række henvendelser fra personer, som enten er medejere af en anpartshest eller overvejer at blive det.

Baggrunden for henvendelserne har koncentreret sig om, hvordan man sikrer sig mod at miste sine penge enten grundet ufuldstændige vedtægter for et anpartsprojekt eller fordi personen, som udbyder projektet, grundet sin egen dårlige økonomi ikke vil kunne få anpartshesten ejerskiftet eller startet.
Endvidere har der også været eksempler på, at personer har indbetalt penge for køb af anpart til privatperson, før anpartshesten er handlet.


I sidstnævnte tilfælde kan man, hvis projektet ikke bliver til noget, havne i en situation, hvor man har et krav mod en person, som måske ikke kan betale det indskudte beløb tilbage.

Tilsvarende problemstilling har der været i forbindelse med forsøg på salg af bedækningsretter i en avlshingst.

Ideen med anpartsheste er rigtig god og kan, når den udføres på en rigtig måde, være med til at introducere vores sport for nye mennesker. Og dét for et beskedent indskud.

Men hvis nye personer havner i en uheldig situation grundet uhæderlige personer eller personer, som kun har det formål at berige sig selv, er det yderst uheldigt for hele vores sport.

Derfor opfordrer DTC til, at personer, som har interesse i at være med i et anpartsprojekt, kontakter os, INDEN man indbetaler penge til sælger af anparter. Det samme gælder i forbindelse med køb af bedækningsretter.

DTC vil kunne kontrollere, om udbyderen af projektet er gældfri i forhold til baner og forbund.

Desuden står DTC også til rådighed som sparringspartner, hvis man har spørgsmål til eksempelvis vedtægterne i et projekt.

Der er ingen tvivl om, at sporten her står med et problem.

Jeg har i en tidligere Blog påpeget det urimelige i, at man har lavet en anpartsstald omkring en nu 3-årig hingst, og på denne måde har opnået en helt urealistisk pris for hesten.

I forbindelse med dette foreslog jeg, at DTC burde spille en meget aktiv rolle omkring anpartsstalde.

Jeg tror ikke, at der er nogle seriøse initiativtagere, der påtænker at lave et anpartsprojekt, der vil have noget imod, at fremlægge projektet i sin helhed for DTC til godkendelse.

Så DTC skal ikke blot tilbyde sig som sparringspartner .- man skal også ville blåstemple nye projekter.

For sportens anseelse.

mandag, februar 22, 2010

Paris. Ready Cash i problemer

Ready Cash (Indy de Vive) med Jos. Verbeeck gik til start som storfavorit i Gruppe 2-løbet, Prix Ovide Mouline mandag eftermiddag på Vincennes, og den kunne da også vende tilbage til vindercirklen.

Men akkurat som i sidste start, så var det uden at imponere!

Verbeeck sendte tidligt Ready Cash til føring og fik lov til at dirigere tempoet - derfor var farten efter de første 1200 meter blot 1.15.6 - med 1000 meter tilbage sad uret 1.15.4 og med 500 meter tilbage 1.15.7.

Men så blev skruen sat i vandet. Ready Cash var godt oppe på stålet, da Rhea Pride (Love You) kom frem udvendigt.

Ind i opløbet var Ready Cash nu et par længder klar af feltet.

Næstfavoritten, Redeo Josselyn med Jean Michel Bazire forsøgte at nå frem, men galoperede - det samme skete for Rhea Pride - og det så ud til, at Ready Cash skulle gå til en overlegen sejr.

Men ned mod mål blev skridtene kortere og kortere- Verbeeck måtte til slut virkelig støtte Ready Cash for at holde den i trav.

Samtidig nærmede Roc Meslois (Look de Star) med Pierre Belloche sig hurtigt, men den nåede akkurat ikke frem - Ready Cash vandt med det yderste af en mule - Roc Meslois nummer to - begge i samme tid 1.14.6/2700 m. Noget tilbage blev Rossini des Jipes (Bon Conseil) nummer te i 1.15.0.

Det var sejr nummer 23 i 30 starter for Ready Cash, der nu har tjent 1.27.400 Euro.

Ready Cash får nu løbspause for at virke i avlen - her står den til 2.000 + 10.000 Euro i bedækningstakst.

Man kan ikke tage fra Ready Cash at den er sin årgangs mest vindende, men det virker ikke som om, at hesten har udviklet fra sidste vinter.

Den har meget let ved at tænde i løbene, og i de franske løb, hvor normaldistancen er 2700 meter, så er det bestemt ikke særligt heldigt.

Når Ready Cash henover sommeren atter vender tilbage i løbene kunne det være interessant at se den i et internationalt sprinterløb uden for Frankrigs grænser.

Fra mandagens løb på Vincennes skal det med, at danskfødte, men norskejede Mainstream (Carmody Lobell) blev nummer tre i 1.15.1/2700 m - det gav 3.120 Euro i præmie.

Mainstream, der blev kørt af Mathieu Abrivard, var godt med fremme i opløbssvinget, men kunne ikke for alvor blande sig i kampen om en topplacering.

Hamburg: Ny aflysning

Bahrenfeld-banen i Hamburg har det svært denne vinter.

For lidt siden meddelte banen, at man heller ikke kan gennemføre løbsdagen på torsdag på grund af for få anmeldte heste - det er femte løbsdag i træk Bahrenfeld må aflyse en planlagt løbsdag!

Paris. Det svage køn var stærkest

Verdens længste internationale storløb, Prix de Paris over 4125 meter på Vincennes endte i et hoppe-opgør, hvor Private Love med Mathieu Abrivard viste sig bedst kort foran Oasis Gedé med Tone le Beller. På tredjepladsen fulgte Paris Haufor med Christian Bigeon, der først meget sent fandt plads til angreb, mens Prix d'Amerique-vinderen Oyonnax med Sebastian Ernault var en god nummer fire fra tillæg og faktisk fik noteret den bedste kilometertid nogensinde i et Prix de Paris med tiden 1.14.0/4150 meter.

Vinderen Private Love lå undervejs i den bagerste del af feltet, men sluttede stærkt af og nedkæmpede Oasois Gedé til slut. Private Love fik noteret 1.14.3, mens Oasis Gedé noteredes for 1.14.4.

Private Love er en 7-årig hoppe, der efter at have løbet sejrssløs siden den 21. januar 2007 fik hul på bylden for 3 uger siden og nu fulgte op med en ny sejr - og søndagens sejr var ikke mindre end 175.000 Euro værd.

Private Love trænes af Fabrice Souloy og er opdrættet af Jean Pierre Dubois, som solgte hende på auktion i august 2006 for ikke mindre end 450.000 Euro til Grev d'Ornano.!

Og hvorfor så høj en pris?

Jo,. Private Love er efter Goetmals Wood og Amour d'Aunou og dermed har hun samme moder som avlshingsten In Love With You - i øvrigt fader til Oyonnax. Og hun er trekvartsøster til Guilty Of Love (And Arifant - der jo er fader til Goetmals Wood) - Guilty of Love er moder til bl.a. succeshingsten Love You.

Amour d'Aunou er i øvrigt halvsøster til avlshingstene Buvetier d'Aunou, Defi d'Aunou og Extreme Aunou!

Efter søndagens sejr har Private Love nu vundet 581.181 Euro - hendes rekord er 1.12.1.

Der er vist ingen tvivl om, at hendes afkom bliver særdeles interessante!

Men tilbage til Prix de Paris, for hvordan med Meaulnes du Corta.

Prix de France-vinderen var længe sidst i feltet, men med 1500 meter tilbage havde Pierre Levesque den placeret udvendigt for førende Quarla - Oyonnax var gået med i fremstødet, men Levesque slap smart dødens til Oyonnax.

Imidlertid var Meaulnes du Corta tydeligvis ikke helt på toppen - den hang på en line og med 550 meter tilbage var det tydeligt, at den ikke havde mere at byde på. den sluttede sidst over mål, men dog i 1.14.7/4150 meter.

søndag, februar 21, 2010

Norge: Bo Westergaard over den første halve million

Med en sejr og to andenpladser i V75-løbene på Leangen lørdag eftermiddag passerede Bo Westergaard den halve million i indkørte præmier i denne sæson.

Bo Westergaard vandt med svenskejede Sune Palema og blev nummer to med såvel Noble som Mega Vang.

Foreløbig har Bo Westergaard indkørt 588.836 NOK til sine hesteejere i år. Han har en særdeles fornem statistik i løbene, idet han har startet 31 gange og i 27 af løbene har han været i pengene - heraf 22 gange blandt de tre første!

Det er blevet til ni sejre, ni anden og fire tredjepladser.

I fjor vandt Bo Westergaard 61 sejre i 258 starter og kørte 3,4 millioner kroner ind.

.