Med en sejr og to andenpladser i V75-løbene på Leangen lørdag eftermiddag passerede Bo Westergaard den halve million i indkørte præmier i denne sæson.
Bo Westergaard vandt med svenskejede Sune Palema og blev nummer to med såvel Noble som Mega Vang.
Foreløbig har Bo Westergaard indkørt 588.836 NOK til sine hesteejere i år. Han har en særdeles fornem statistik i løbene, idet han har startet 31 gange og i 27 af løbene har han været i pengene - heraf 22 gange blandt de tre første!
Det er blevet til ni sejre, ni anden og fire tredjepladser.
I fjor vandt Bo Westergaard 61 sejre i 258 starter og kørte 3,4 millioner kroner ind.
.
Her kan du læse om mine synspunkter og nyheder fra trav- og galopsporten. Min baggrund er mere end 50 års erfaring med hestevæddeløbssporten som kusk, opdrætter, hesteejer (trav og galop), bestyrelsesmedlem - og ikke mindst - et journalistisk virke siden 1970 ved bl.a. Morgenavisen JyllandsPosten, TV2, Fyens Stiftstidende, Væddeløbsbladet m.fl. Har du lyst til at kontakte mig kan det ske på kabo@casa35.com
søndag, februar 21, 2010
Norge: Bo Westergaard over den første halve million
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar