onsdag, juni 29, 2011

Hurtigt generationsskifte i Frankrig

I mange, mange år har det altid heddet sig at de franske travere var sene i udviklingen - langt senere end deres amerikanske fætre og kusiner.

Både i forhold til deres løbsdebut, men også til deres virke i avlen.

Men det har unægteligt ændret sig inden for de seneste år og et godt eksempel på der er en ændring til meget hurtigere er den 2-årige Vlamidir de Ginai, der for et par uger siden blev godkendt til løb i 1.21.9.

Vladimir di Ginai er således født i 2009 og er efter den store flotte Love You-søn, Quatre Juillet  og Quefie de Gosse v Defi d'Aunou.

Såvel Quatre Juillett som  Quefie de Gosse er begge født i 2004 og er gået i avlen som 4-åringer - det er jo helt amerikansk!

Faderen til Quatre Juillett, Love You er født i 1999 - og bedækkede også sine første hopper som 4-åring - hans fader, Coktail Jet begyndte faktisk allerede i avlen som 3-åring!

Vladimir di Ginai var i øvrigt på auktion i Cabourg i Normandiet tirsdag eftermiddag og her opnåede den topprisen 115.000 Euro.

I alt blev der solgt 101 travere til en gennemsnitspris af 15.163 Euro - eller små 114.000 kroner.

Ingen kommentarer: