torsdag, juni 30, 2011

Italien: Legeværk for Raja Mirchi

Lutfi Kolgjini trænede Raja Mirchi var i en klasse for sig sent i aftes på Tordivalle-banen i Rom, hvor det traditionsrige Gran Premio Tino Triossi blev afviklet.

Kolgjini havde sat Andrea Guzzinati op bag Viking kronos-sønnen, der fra spor 1 formåede at holde føringen fra start og siden dominerede løbet totalt.

Guzzinati anlagde et godt tempo . 1.13.3 de første 1000 meter og satte så skruen i vandet ud på sidste omgang, hvor kilometeren blev afviklet efter 1.11.

Selv om Norton Ans (Cantab Hall) med Giampaolo Minnucci nærmede sig noget i opløbet, så var sejren aldrig i fare og Raja Mirchi skar målstregen som sikker vinder i ny løbsrekord 1.12.1a/2100 m - Norton Ans på andenpladsen noteredes for 1.12.3, mens Negresco Milar blev nummer tre i 1.12.5.


Den gamle løbsrekord havde Lana del Rio med 1.12.6.

Raja Mirchi, der virkede lidt bedre i travet denne gang end sidst jeg så ham i Konge-Pokalen, fik 125.580 Euro for sejren.
.
Hoppeløbet over 1600 meter vandtes sikkert af Love You-datteren Nausica Fp med Enrico Bellei i 1.13.1.

Fotos fra AP  tordivalle.

Ingen kommentarer: