Resultaterne var helt efter bogen i de fem løb i Nord Amerika, der blev afviklet i nat og som havde deltagelse af fremtrædende kandidater til enten The Hambletonian eller The Hambletonian Oaks.
På Mohawk-banen i Toronto vandt Blue Porsche (Glidemaster) som ventet finalen i The Goodtimes Stake for Trevor Ritchie.
Efter en rolig indledning kom Blue Porsche strygende til slut og efter en afslutning efter 1.05.1! de sidste 400 meter vandt den sikkert med to længder i 1.11.1 foran Sim Brown (Angus) og Onirique (Andover Hall). Der var 173.500 dollars i førstepræmie,
Hoppenes Elegantimage med en førstepræmie på ikke mindre end 259.500 dollars havde Dubois' Crys Dream (Taurus Dream) med Luc Ouellette som storfavorit, og hun havde da heller ikke de store problemer med at vinde sin 10. sejr i træk - heraf fire i år.
Crys Dream vandt sikkert med to længder i 1.10.5 foran Beatgoeson Hanover (Andover Hall) og Lady Rainbow (Muscles Yankee)
Crys Dream er opdrættet af Jean Pierre Dubois' canadiske stutteri, Reve Avec Moi, og delejes sammen med samme ejergruppe, der er med på Wishing Stone - nemlig Deo Volente Farms, TLP Stable og Jerry Silva.
Dubois havde i sin tid sendt hoppen på auktion i Harrisburg, men købte hende tilbage for 45.000 dollars.
Fra Canada til 1000 meter-banen Pocono Downs i Pennsylvania, hvor man kørte tre indl. afdelinger i Earl Beal Jr Memorial.
For træner Trond Smedshammer bkev det en god aften, idet han vandt to afdelinger, nemlig med I'm The Answer (Credit Winner) og Dejarmbro (Credit Winner)
I'm the Answer vandt sikkert med 4,5 længde i ny banerekord for 3-årige hingste - 1.10.1 - og det er samtidig verdens hurtigste notering for en 3-åring i 2011.
I'm the Answer sejrede foran Opening Night (Broadway Hall) og Buffalino Hanover (Cantab Hall).
Smedshammers anden vinder, Dejarmbro, tangerede I'm The Answers banerekord, da den sejrede med små tre længder foran Bambino Hall (Tom Ridge og Leader of the Gang (Muscles Yankee).
Den tredje og sidste forsøgsafdeling gik som ventet til Takter-trænede Pastor Stephen (Cantab Hall) med Ron Pierce, der sejrede meget sikkert i 1.10.3 foran Leif Albers Broad Bahn (Broadway Hall) med George Brennan i 1.10.7, mens Big Rigs (Andover Hall) bkev nummer tre i 1.10.8.
Broad Bahn var hurtigst afsted og tog førng, men blev afløst af Big Rigs op forbi publikum . Pastor Stephen godt med som tredje.
Med 600 meter tilbage trak Ron Pierce Pastor Stephen ud og gik frem udvendigt for Big Rigs, og lkev liggende opløbssvinget rundt, så Broad Bahn var lukket inde.
Ind på lige bane fik Pastor Stephen marchordre og selv om hullet kom til Broad Bahn, så var løbet afgjort.
Finale om 500.000 dollars på lørdag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar