søndag, juni 19, 2011

Paris: Quaker Jet vandt - Wishng Stone uplaceret

Foto Gerard Forni

Som ventet havde Quaker Jet (Love You) med Jean Etienne Dubois ikke det store besvær med at hjemføre førstepræmien på 100.000 Euro i Prix Rene Ballaire søndag eftermiddag på Vincennes.

Den store muskuløse hingst fik en god ryg at gå på de sidste 700 meter . nemlig Wishing Stone, da den denne havde udspillet sin rolle ind i opløbet gik Quaker Jet frem og sejrede sikkert i 1.10.6a/2100 m foran Qulion du Chatelet med Franck Nivard og Perlando med Jos. Verbeeck - begge  i 1.10.7.

Wishing Stone, der undervejs sad i 3. -4 . par udvendigt, indtil Bazire bestemte sig til at sende den frem - sluttede uplaceret og var klar slået og fik ikke noteret tid, da den ikke var blandt de ti første over mål.

Tempoet i løbet var meget stærkt fra start - de første 600 meter afvikledes efter 1.05 og med 1000 meter tilbage var tempoet 1.09.3.

I det følgende løb sæsondebuterede Cowboylands Derby Hoppe-løb vinder Odyssee Eastwind med sin træner Fabrice Souloy i sulkyen.

Souloy holdt Odyssee Eastwind i inderbanen hele vejen rundt - i opløbet kunne hoppen ikke følge feltet og sluttede på en 9. plads i 1.15.1/2700 m - løbet vandtes af Rock Barbes i 1.14.0.

Ingen kommentarer: