Leif Alber, der ejer Hambletonian.kandidaten Broad Bahn er tilfreds med det startspor 6, som hesten fik i lørdagens storløb, finalen i Earl Beal Jrs Memorial på Pocono Downs i Pennsylvania.
- Jeg ser spor 6 som en god mulighed for at George Brennan kan give Broad Bahn en ideel rejse, og jeg håber da på, at vi ender helt fremme igen, siger Leif Alber.
Der kommer ni heste (en vingefuld) til start i løbet, der er doteret ed en halv million dollars - eller små 2,6 millioner danske kroner.
Syv af deltagerne står anmeldt til The Hambletonian Stake - de to, der er slettet er i øvrigt begge i træning hos Trond Smedshammer og vandt hver deres forsøg til Beal Memorial - det er I'm The Answer og Dejarmbro.
Til finalen er ingen forsøgsvindere begunstiget - selv om det kunne se sådan ud for I'm The Answer og Dejarmbros vedkommende med startspor 1 og 2, for den tredje forsøgsvinder, Pastor Stephen har trukket spor 8!
Startlisten ser således ud:
1. I'm The Answer (Credit Winner) - Brian Sears
2. Dejarmbro (Credit Winner) - Trond Smedshammer
3. Big Rigs (Andover Hall) - Tim Tetrick
4. Opening Night (Broadway Hall) - Tyler Buter
5. Leader of The Gang (Muscles Yankee) - Dave Miller
6. Broad Bahn (Broadway Hall) - George Brennan
7. Bambino Hall (Tom Ridge) - George Napolitano Jr
8. Pastor Stephen (Cantab Hall) - Ron Pierce
9. Buffalino Hanover (Cantab Hall) - Todd Schadel
Pocono har ikke færre end 16 løb på programmet lørdag aften - Earl Beals Memorial køres som 14. løb!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar