mandag, juli 26, 2010

Tysk Derby:Michael Larsen har en af favoritterne

Danske Michael Larsen, der nyligt har overtaget træningen af storhesteejeren Marion Jauss-heste, har måske derbyvinderen i sin varetægt.

Da der søndag eftermiddag blev afviklet fire indl. afdelinger til det tyske travderby var en af vinderne Baltimore AS, som Michael Larsen træner!

Baltimore As (Ganymede) kørt af Roland Hülskath slog en af derbyets forhåndsfavoritter, Unikum (Allison Hollow) med Heinz Wewering og sejrede sikkert i 1.17.0a/1900 meter efter en stærk afslutning på 1.13.0/500 m.

Steen Juul havde sendt My Muscles Yankee (Incredible Hulk) til Berlin. Den blev kørt af Heinz Wewering og undervejs så det lovende ud.

My Muscles Yankee sad i ryg på storfavoritten Velten Couture (Diamond Way), der så ud til at være på vej mod sejr i opløbet, da den pludselig rullede over i galop.

Wewering fik My Muscles Yankee uden om den galoperede Velten Couture, og var på vej mod en topplacering, da My Muscles Yankee rullede over i galop - og så var det løb kørt.

Nu vandtes løbet af Amoor Kietvitshof (Cantab Hall) med Hugo Langeweg Jr i 1.18.5a/1900 m foran Picasso (Abano As).

Hurtigste vinder var Mary's Boy (Ganymede) med Robbin Bot der sejrede i 1.15.2 foran derbyets eneste hoppe, Finca (SJ's Photo) i 1.15.3 - tredjehesten Like that Diamant (Prakas) i 1.16.1 går også videre til finalen.

Den sidste afdeling vandtes af Garant (Valley Guardian) med Michael Nimczyk i 1.15.4 foran Armando Kievitshof (Ganymede) 1.15.5 og Baron W (Super Arnie) 1.15.6.

Bemærk at Dubous-hingsten Ganymede er fader til ikke færre end tre af feltets ti derbvfeltets ti deltagere!

Ingen kommentarer: