onsdag, juli 28, 2010

Berlin: Steen Juul starter tre gange på derbydagen

Desværre lykkedes det ikke for Steen Juul-trænede My Muscles Yankee at kvalificere sig til finalen i det tyske travderby, idet den galoperede i en tæt opløbskamp i kvalifikationsløbet, men søndag eftermiddag får den store hingst chancen for at revanchere sig i derbyets B-finale, hvor der køres om en samlet præmiesum på 20.000 Euro med halvdelen til vinderen.

Denne gang sidder Steen Juul selv bag My Muscles Yankee, der har trukket spor 9, og den tildeles på forhånd en god outsiderchance.

Steen Juul tager også Classic Grand Cru og Sugar med til Berlin.

Classic Grand Cru er til start i Derby-Rekord Meile om 15.000 Euro - heller ikke her er startpladsen for god, idet det er blevet til nummer 10 i det 12 hestes store felt - i dette løb har der ikke været lodtrækning om startpladserne, men hestene er sat  ind i løbet efter deres startpræmiesum.

Sir Karan og My Winner har tjente mere end Classic Grand Cru, derdog  får vindertippet i kamp med Jägersro-hesten Sundance Clover med Conrad Lugauer fra spor 7.

I dette løb er staldkammeraterne Dominik OH med Morten Friis og Springfield med Michael Schmied fra Gitte Madsen i Billund også til start ligesom Hanoi, der skal køres af Manfred Zwiener er med til at bære de danske farver.

I programmets 1. løb starter Steen Juul den 3-årige hoppe Sugar, der senest var nummer to på NFT - distancen er 1900 meter auto og der køres om 3.000 Euro.

I et afdelingsløb skal  Lundens Kristina ´Jensen køre Kiss Krøgholt fra Team Simoni, - i dette løb får Mr Tissot sin anden start i det tyske med Peter Heitmann i sulkyen - første gang sluttede den uplaceret.

Ingen kommentarer: