lørdag, november 13, 2010

USA:Fra mixed sale i Harrisburg

Fredag fortsætter den store auktion over travheste i Harrisburg - en blanding af føl, følhopper samt en række andele i avlshingste kom under hammeren og priserne var i høj grad meget afvekslende.

Lad os først se på, hvad andelene i avlshingstene blev solgt for - disse priser fortæller ret meget om, hvad der er hot or not .- selvfølgelig også med hensyntagen til, hvor mange år hingsten kan forventes fortsat at virke i avlen.
Og så er det værd at bemærke, hvor hurtigt nogle af disse andele er faldet i pris.

Jeg mener at kunne huske, at en andel i Donato Hanover en overgang  var oppe over 115.000 dollars - også at de lidt senere blev handlet til 85.000 dollars - nu kostede de mellem 50.000-. 55.000 dollars.

Men her priserne:

Angus Hall - 15.000 - 17.000 dollars
Cantab Hall - 27.000 - 30.000 dollars
Chocolatier - 20.000 dollars
Conway Hall - 17.000 dollars
Crazed - 37.000 dollars
Deweycheatumnhowe - 47.000 - 48.000 dollars
Donato Hanover - 50.000 - 55.000 dollars
Explosive Matter - 40.000 dollars
Muscle Hill - 95.000 dollars
Muscle Mass - 11.000-15.000 dollars
Muscles Yankee - 40.000.- 42.000 dollars
Revenue - 4.5000 dollars
SJ's Caviar 5.500 - 6.000 dollars
Striking Sahbra - 11.000 dollars
Tom Ridge - 5.000 . 5.500 dollars
Glidemaster 31.000 dollars
Kadabra 26.000 dollars

Den dyreste følhoppe, der blev solgt kostede 140.000 dollars. det var Chicy Micky efter Kadabra - Dream Valley OM - og dermed er hun halvsøster til The Liquidator.

Chicy Mickey er i fol ved Muscle Hill.

Næstdyrest blev Celebrity Nike (Yankee Glide - Gutsy Lobell) - også i fol ved Muscle Hill - der kostede 115.000 dollars. Celebrity Nike er bl.a. halvsøter til dollarmillionæren Supergrit.

Ingen kommentarer: