torsdag, november 11, 2010

Spotlight på dansk opdræt

Inden for den sidste uge er der virkelig blevet sat spotlight på dansk travopdræt - jeg tænker her ikke kun på Mathjilde Trøjborg og Local Conch.

I Sverige blev der i fredags holdt auktion over Rix FM-hestene - de fleste af jer, der læser denne blog er nok bekendt med dette projekt, hvor en hest udstykkes i 1000 anparter a 300 kroner.

Indne sæsonen  udvælges 18 trænere, der hver disponerer over 300.000 kroner, der skal bruges til at indkøbe en hest for samt til at dække omkostninger.

For 200.000 SEK købte Halmstad.-træneren Stefan Persson 3-årige Gitano af Preben Kjærsgaard til dette projekt.

Gitano viste sig at være pengene værd og mere til - den startede 15 gange, vandt 5 sejre og 4 andenpladser og tjente 352.300 SEK og satte så fin rekord som 1.12.8ak.

I fredags var Gitano så blandt de heste, der skulle sælges på auktion, og hammeren faldt først ved buddet 2.010.000 SEK.

Og hvad har det så med dansk travopdræt at gøre?

Jo, Gitano er søn af Frække Frederik og hans moder, Pride Rosina er godt nok svenskregistreret, men hun er af dansk afstamning.

I øvrigt må Gitano med salgsprisen på 2.010.000 SEK være det hidtil dyreste afkom, der er solgt efter en danskfødt avlshingst!!

Så her har Frække Frederik fået endnu en rekord til de andre han opnåede på i løbene!

Gitano's moder, Pride Rosina er efter Spotlite Lobell og Rosina Garbo.

Rosina Garbo er efter Pay Dirt - Schimone Senator og er dermed helsøster til Shane Garbo, der bl.a. er moder til Noomi Garbo (Earthquake), der netop er kåret som Månedens Hest, Oktober i det norske fagblad Trav og Galopp Nyt.

Så både i Sverige og Norge har der inden for en uge været spotlight på dansk opdræt -og især på afkom, der kan føres tilbage Schimone Senator.

Ingen kommentarer: