onsdag, november 10, 2010

USA: 9% frem til Harrisburg

Der er stor forskel på priserne på åringerne på den store auktion i Harrisburg.

Nogle heste koster "det hvide ud af øjnene" - og andre, hvor afstamningen ellers skulle berettige til en toppris - kan fås for en slik.

- De heste folk kan lide, dem kan de virkelig lide, siger Murray Brown, der er direktør for The Standardbred Horsesales til nyhedsbrevet Harnessracingupdate.com.
....
Man fravælger de heste, der  har fysiske skavanker, har gamle mødre eller mødre, hvis afkom ikke har indfriet forventningerne samt heste, der er lavet ved hjælp af en rugemor eller har en eller anden kosmetisk fejl.

Også heste efter New Jersey-opstaldede hingste er mindre attraktive - det er de, fordi usikkerheden omkring den fortsatte drift af The Meadowlands fortsat er stor.

Alligevel steg gennemsnitsprisen på andendagen med 9% i forhold til samme dag i fjor til 37.271 dollars.

Dyreste traver var hingsten Aerodonato Hanover efter Donato Hanover - Aurora Hall v. Sef Possessed, der kostede 135.000 dollars - det er moderens andet føl - hun er søster til bl,.a. Algiers Hall.

Du kan i øvrigt tegne et gratis abonnement på Harnessracingupdate.com ved at følge linket.

Ingen kommentarer: