lørdag, januar 16, 2010

Hingstefremstilling: Lass Drop toppede


Svenskfødte Lass Drop med afstamningen Tenor de Baune - Drop In blev topscorer blandt de nye hingste ved Centralforbundets Hingstefremstilling på Nørlund lørdag eftermiddag.

Den tidligere Stig H. Johansson-trænede hingst opnåede 79 points - markant højest i sin gruppe.

Blot to af de øvrige fremstillede nye hingste opnåede kravet på 67 points, nemlig Keep on Flying med 70 points og In Cap N'Gown med 69 points.

Endvidere fik prøvede avlshingste som Armbro Goal og Giant Chill det blå stempel.

Resultatet af fremstillingen følger her:

Hot Chili Pepper (Express Ride - Gunslinger Lady e. Gunslinger Spur) – 60 points
Andover Andover (Andover Hall - Wac e. Malabar Man) – 57 points
Armbro Goal (Speedy Crown - Armbro Flight e. Star’s Pride) – 84 points
Governor (Donerail - Golden Pine e. Super Bowl) - UDGIK
Lass Drop (Tenor de Baune - Drop In e. Speedy Somolli) – 79 points
Broke Even (Valley Victory - Almost An Angel e. Crowning Point) – 61 points
Keep On Flying (S J’s Photo - Osmose e. Cheetah) – 70 points
In Cap N’Gown (Frisky Frazer - Racing River e. Speed Merchant) – 69 points
Neo Smed (S J’s Photo - Lugana Bay e. Giant Victory) – 63 points
Always Alluring (Conway Hall - Southwind Paradise e. American Winner) – 57 points
Giant Chill (Speedy Crown - Chili Bowl e. Super Bowl) – 68 points
Kanonis Lobell (Carmody Lobell - Bingo Lunde e. Speed Merchant) – 64 points
Arctic Express (Express It - Snowdeo Lynn e. Cumin) - UDGIK
Tycoon Boko (Muscles Yankee - Oboe Boko e. Garland Lobell) – 52 points
Leonardo Grif (Varenne - Ciliegia Caf e. Supergill) – 60 points

Avlskommissionen bemærkede, at in Cap N'Gown blev fremstillet i ualmindelig fin forfatning samt at man gerne så Neo Smed igen på et senere tidspunkt, hvor den har flere starter på bagen.

SJ's Photo blev udnævnt til Elite-hingst, mens såvel Mr Flirt som Chipmate nu kan smykke sig med titlen, B-hingst.

Golden Globe var også anmeldt til vurdering, men Avlskommissionen fandt, at da hingstens ældste afkom blot var fire år i 2009, ville man vente et år med at lave en ny vurdering.

Knud Mønster havde appelleret afgørelsen på Juvel Trøjborg i fjor. Avlskomissionen har behandlet appellen og gået moderlinjen efter og finder ikke anledning til at ændre sin bedømning.


Foto Lass Drop

Ingen kommentarer: