søndag, januar 10, 2010

Efter Hestesportens Galla

I aftes samledes op mod 500 trav-og galopsports folk til Hestesportens Gallafest på Hotel Nyborg Strand.

Det er jo faktisk klart flere end der kommer til en ordinær væddeløbsdag noget sted i Danmark på denne tid af året!

Hestesportens Galla har udviklet sig til at være en heldagsforestilling, hvor vinderne af en del af kategorierne bliver offentliggjort tidligere på dagen. Utvivlsomt lavet for, at det ikke skal blive en marathonforestilling om aftenen.

Jeg tror dog, at hvis man droppede de interviews, der bliver lavet med større eller mindre held i forbindelsen med overrækkelsen, så kunne man nok få plads til alle kategorier ved aftenshowet.

Alt andet lige må det jo være dejligt at blive kaldt frem til scenen foran et kæmpepublikum.

I stedet ville jeg bruge dagen til at lave en række workshops for sportens ildsjæle.

Jeg har tidligere påpeget, at Sporten selv burde udnytte muligheden for at lave en handlingsplan, så man atter kan blive herre i eget hus.

En bred forsamling kunne måske finde ud af noget henover denne weekend!

Og så lav arrangementet fra fredag, hvis skal være løb i Danmark om søndagen.

Her følger vinderne af de enkelte kategorier:

Trav:
Årets 2-åring – sponseret af Stutteri Laser: PIKACHU C N
Årets 3-åring sponseret af Polar : OKAY BEE
Årets 4-åring sponseret af Staldren : NOBODYBEATSTHEBEAT
Årets Ældre Hest sponseret af Quiet Stable: INZAGHI
Årets Hest: sponseret af Boehringer Ingelheim: NOBODYBEATSTHEBEAT
Årets Træner sponseret af Dansk Revision: FLEMMING JENSEN
Årets Kusk sponseret af Landskontoret Hest: BIRGER JØRGENSEN
Årets Komet sonseret af Travservice.dk: KASPER K. ANDERSEN
Årets Montéprofil sponseret af Betfor: ELLEN PILTOFT
Årets Opdrætter sponseret af Opdrætterforeningen: STUTTERI FLAMINGO


Galop:
Årets 2-åring sponseret af Stutteri Laser: SIR RANDOLPH
Årets 3-åring sponseret af IT Forum: INCHILINE
Årets Ældre Hest sponseret af Salling: PEAS AND CARROTS
Årets Træner sponseret af Kokkesmart: SØREN JENSEN
Årets Jockey sponseret af Staldren: KIM ANDERSEN
Årets Komet sponseret af Scandinavian Raceweb: DANNY PATIL
Årets Amatørrytter sponseret af Hotel Nyborg Strand: LEA OLSEN
Årets Opdrætter sponseret af Dansk Hesteforsikring: STUTTERI HJORTEBO

Ingen kommentarer: