lørdag, oktober 16, 2010

USA: Fortsat røde tal i Lexington

Den negative trend på den store åringsauktion i Lexington fortsatte fredag aften. I forhold til i fjor droppede priserne på traverene alene med 16,4% - størst tilbagegang var der hos hopperne, hvor snitprisen fakdt med 18% til 29.133 dollars.

Hos hingstene var tilbagegangen på 14,7%, men set i forhold til auktionsresultatet er priserne på travhingstene dem, der holder sig bedst.

I det hele taget er efterspørgslen efter traverne størst - otte ud af de ti dyreste fredag var travere.

Dyrest var hoppen Grace Happens v. Yankee Glide - Celebrity Lady, der kostede 120.000 dollars. Moderen var ikke noget specielt - hun har rekord 1.14.8 og har tjent 62.000 dollars, men hun er halvsøster til bl.a. Lord of Stormont 1.10.5 - 901.504 dollars og Earl of Stormont 1.11.5 - 381.560 dollars.

Knud Erik Ravn, Cowboyland var atter i gang med kuglepennen og signerede salgsslippen på to heste.

Quatum Uptown Boy, en hingst  kostede 17.000 dollars . den er efter Glidemaster - Jolicoeur Angus 1.12.6 - 182.675 dollars - dette er hendes fjerde føl og ingen har endnu startet.

Se vidoen af Quantum Uptown Boy her

 Uncommon Night - en hoppe efter Donato Hanover - Uncommon Scents kostede 22.000 dollars. Det er moderens fjerde føl (tidl,. to efter Andover Hall og en efter Credit Winner) - en  (Credit Winner) har startet og løbet 1.16.6 uden at tjene en dollar.

Uncommon Scents var selv en god væddeløber, der satte rekord 1.10.1 og tjente 137.400 dollars -hun er efter Valley Victor (Valley Victory) og en Defiant Yankee-datter.

Uncommon Night gør sig rigtig godt på videoen .- se selv klik her

Ingen kommentarer: