tirsdag, august 03, 2010

Efter computer-problemer!

Måske kender I symptomerne - computeren bliver længere og længere om at starte op - ofte fryser skærmen - og i det hele taget kører computeren langsomt.

Og det er ikke på grund af sommervarmen.

I mit tilfælde var såvel min stationære som min bærbare computer overbebyrdet med tunge filer - samlet gennem flere år - og noget måtte der derfor ske.

Jeg har derfor investeret i en ekstern harddisk, der har plads til ikke mindre end 1 terrabyte - det er 1000 gigabyte.

Man kan blive helt træt af at tænke på, hvor meget der kan være på en sådan ting.

Men bagpå æsken opgives følgende: 125 DVD'er, 77.500 fotos eller 20.000 sange.

Og hvis ikke det skulle være nok, så kan dyret udstyres med endnu en hardisk på 1 TB.

Men der ikke sådan lige at få smidt alle filer over på den nye harddisk - det tager tid - og det har jeg så dælet med fra mandag middag og fremefter. Og nu er min stationære da ved at være i sit gamle jeg igen.

Herligt!

Den der eksterne harddisk er i øvrigt rigtig smart, fordi den kan tilgåes fra enhver computer eller via min Iphone - uanset hvor i verden jeg måtte befinde mig  - hvis jeg altså lige kan huske en hel masse tal og bogstaver.

Ingen kommentarer: