torsdag, juli 22, 2010

USA: Ingen afklaring for Meadowlands

Fremtiden for The Meadowlands er fortsat uvis, men efter New Jerseys guvenør i går offentliggjorde sine tanker om statens spilleindustri tyder meget på, at The Meadowlands overgår til privat drift - i stedet for som nu, drevet af et statsligt foretagende.

I det oplæg guvenør Christie kom med foreslås, at man enten nedlægger banen eller udlejer den til en hesteejerfraktion for 1 dollar om året.

Men spørgsmålet er om guvenøren kan samle flertal i parlamentet for sin plan.

I hvert fald er der flere indflydelsesrige politikere, der godt kan se at redningen for New Jerseys økonomi er at tage kampen op med casinoerne i New York, Pennsylvania og Delaware - og det kan ske ved at etablere et eller flere casinoer på The Meadowlands.

Hidtil har casino-byen Atlantic City haft meget stor indflydelse på spil-politikken i New Jersey, men spørgsmålet er om de er stærke nok i denne sag,

Noget andet er at opdræt og træning af travheste er en meget stor industri i New Jersey, og lukker The Meadowlands vil man også lukke denne industri.

Så det politiske spil omkring hestevæddeløbssporten og spil i New Jersey kører videre.

Ingen kommentarer: