søndag, juli 18, 2010

USA: He's A Demon hurtigst i Dancer Memorial

Canadiske He's A Demon med Jody Jamieson i sulkyen var den hurtigste vinder i de tre afdelinger af Stanley Dancer Memorial, der i nat blev kørt på The Meadowlands.

He's a Demon (Muscles Yankee) sad femte undervejs, og en stærk afslutning efter 1.09.1 gik den frem til sejr i 1.10.3 foran storfavoritten  Cassis (Cantab Hall) med Tim Tetrick, der var slået med hals - på tredjepladsen noteredes Coco Lindy  (Cantab Hall) for 1.10.5.
Danskejede Olla Podriga med Brian Sears var som ventet på en hård opgave - den sluttede sjette og sidst i 1.12.1

He¨s A Demon, der kostede 180.000 dollars som åring, vandt ikke løb i tre starter i fjor, men fik hul på bylden i årets anden start, hvorefter den også vandt de to næste starter . Sidste start i Canada inden turen til The Meadowlands resulterede i en andenplads. He's A Demon gav 9,80 i odds

Lørdagens førstepræmie på 63.750 dollars mere end fordoblede hans hidtidige indtjening.

I de to andre afdelinger blev det til favoritsejre.

Først var det Muscle Massive (Muscles Yankee) med Ron Pierce, der tog føringen på staldsiden og holdt let til sejr i 1.10.7 foran Temple of Doom (Yankee Glide) i 1.10.8, mens Pilgrims Chuckie (Broadway hall) bkev nummer tre i 1.11.0.

Derefter var det Holiday Road (Yankee Glide) med Brian Sears - efter samme taktik .- der kunne vinde afstoppet i 1.10.8 foran Lucky Chucky (Windsong's Legecay), der sluttede godt af (1.08.1 sidste 400 m) også i 1.10.8, mens Mystery Photo (Sj's Photo) bkev nummer tre i 1.11.1.

I dette heat var Cowboylands Wishing Stone (Conway Hall) med Ron Pierce til start. Den kom ned på en fjerdeplads kort efter start, men blev skovlet ned til en sjetteplads i det tætte felt.

Pierce trak Wishing Stone meget sent ud til angreb i opløbet, og den sluttede meget stærkt af og gik over mål i fuld fart påen femteplads i samme tid som tredjehesten, 1.11.1. - med lidt mere offensiv kørsel kunne det meget vel være blevet til en anden- eller tredjeplads. Wishing Stone sluttede som Lucky Chucky af efter 1.08.1 de sidste 400 meter.


Lisa Photo.

Ingen kommentarer: