På Travdanmark.dk gjorde Søren Åen opmærksom på den manglende dækning omkring sportens allerstørste kuskematch - DM for Travkuske, der i denne tid afvikles på skift rundt i Danmark.
En forespørgsel til chefredaktør Hanna Milling, Hestesportens Mediecenter omkring mediecenterets rolle omkring promoveringen af DM-matchen gav - ifølge Søren Åen - følgende svar: der er ikke sendt noget ud og det var ikke en del af den langsigtede strategi!!
Sagt/skrevet af den person, der skulle stå i spidsen for en øget pressedækning af travsporten.
I dag lægger Hanna Milling og hendes chef, Troels Troels så en laaaang epistel ud på travoggalop.dk - under overskriften: De 100 dage er snart gået..
Efterfølgende blev jeg ringet op af en god bekendt, der sagde: Du har været på forkant med din Blog- Kejserens Nye Klæder .- for nu har Hanna Milling lagt en ny pseudohistorie ud.
Senere har jeg haft lejlighed til at gennemse historien.
- En programerklæring er, hvad det er . og de mål, man angiver man har nået inden for de 100 dage (nu mener jeg i øvrigt, at bemeldte Milling blev ansat allerede den 1. december i fjor og Troels Troelsen medio april - også i fjor - og det er da mere end 100 dage) - er bestemt hverken imponerende - eller i bedste fald ordentligt gennemførte.
Der er alt for meget teori og ordskvalder i den epistel - trav- og galopsporten er en going koncern, der ikke skal opfindes - den skal måske genopfindes, men det er næppe et mediecenter, der skal stå med den opgave.
Og at man direkte har fravalgt at lave pressedækning på en helt konkret opgave - DM for Travkuske - er dybt betænkeligt og forunderligt.
Troels Troelsen blev også ansat som kommerciel direktør for Hestesportens Finansierings Fond - jeg kan se, at han nyligt har skaffet et motionsløb til Aalborg Væddeløbsbane - flot efter et års arbejde.
Men ellers er det vist så som så med den økonomiske plusside . og manden bliver fortsat jævnligt hentet frem som ekspert i sponsor-spørgsmål s i diverse dagblade og på Tv/radio - ikke en eneste gang er han blevet krediteret for sin position inden for Hestesporten.
Fra en af mine gode gamle venner, Kenn Erik Bech på Bornholm fik jeg i øvrigt til formiddag følgende mail, som Kenn Erik har skrevet med baggrund i Henrik Ebbessens "referat" fra tirsdagens administrationsmøde.-
Hej Karsten
Tak for det indlæg vdr. Kejserens nye klæder. 100 procent enig, gad vide hvem der har sagt til Henrik Ebbesen,- lav lige et "referat" til offentliggørelse. -
Det er virkelig en nedvurdering af travfolk at offentliggøre sådan en omgang forhåndsomtale af et møde - EFTER at selve mødet er holdt, vel at mærke.
Okay, lad os være høflige og vedtage, at det er velmenende tanker der ligger bag denne offentliggørelse af et internt administrationsmøde. Men det er en total fejlvurdering og kommer til at virke som en rød klud for os travfolk at læse sådan en tom omgang ordskvalder fuldstænding uden mening og med absolut intet reellt indhold. Det der er sendt ud er en klar forhåndsomtale af et møde og er ikke et referat. Det du kan læse mellem linerne er: Vi har talt om de og de emner, det må I godt få at vide, men ellers intet andet. - Da havde det været meget bedre helt at undlade en omtale.
Enhver redaktionssekretariat på en avis, der modtager en sådan "artikel" fra en af deres ansatte journalister,- efter at selve begivenheden har fundet sted, - ville kassere den som ubrugelig og vurdere den som absolut uden værdi for læserne.
Al respekt, hvis det er et forsøg på en lidt mere åben forvaltning, men det vil alt andet lige blive svær øvelse, når man fra centralt hold ikke ønsker at omtale bare nogle af de problemer der er. Jeg siger ikke man i fuld offentlighed skal svælge i de problemer og den store krise travsporten er i, men hvis indholdet er af en sådan karakter som det vi lige har set vdr. dette administrationsmøde, så ville det måske være bedre at spare os for mere af den slags ubrugelige pressemeddelser. Og bruge arbejdskraften anderledes.
Vedrørende pressedækningen af DM for travtrænere så kan jeg sige, at på Bornholm så følger øens medier DM-løbene tæt, selvfølgelig især hvordan det går vores lokale Frank Mikkelsen. At Hanna Milling fra HMC kan svare Søren Aaen, efter sin blog på Travdanmark.dk, at pressedækning for DM for Travtrænere ikke indgår i HMC's langsigtede strategi, burde indbringe hende en kraftig reprimande fra HFF, som sidder på travets pengekasse, og nøje må kontrollere, går jeg udfra, - om de ansatte medarbejdere lever op til det de er blevet ansat til. Ligeledes må Hanna Milling sendes på kommunikationskursus, så hun kan lære at håndtere henvendelser fra folk, måske hun skal have en mentor, der kan støtte hende i hvordan man formulerer svar på en høflig og gerne informativ måde (nå, nej ikke flere ansættelser).
Og nu jeg er i gang. Endnu en bøn til Racing News: gør nu lidt mere ud af de danske løb, i særdeleshed V65-dage, storløbsdage, Golden Cup-løb og den slags.
hilsen fra Kenn Erik
1 kommentar:
"En nedvurdering af travfolk," skriver Kenn Erik.
Mere præcist kan det vel ikke formuleres. Desværre er nedvurderingen ikke et enkeltstående tilfælde. Man får det indtryk, at folk nærmest headhuntes til at udvikle sportens "talen ned" til folk.
Tænk, hvis nogle kaldte en spade for en spade. Og respekterede de aktive og spillerne og i oplysningens og udviklingens navn satte rigtige historier i gang om f.eks. økonomi/effekt af TV2-aftale, Copenhagen Cup, V65-søndage, Nordiske onsdage, Racing News osv.
Ikke for at fremme bestemte interesser - for at oplyse.
Man kunne begynde med at vurdere betydningen af, at Troels Troelsen (noget uforståeligt, da bladet er gratis) kalkulerede med 1.500 abonnenter på Racing News. Hvor mange er der solgt? Nul, går jeg ud fra.
Hvad betyder det for økonomien? Kan bladet fortsætte? Hvad siger læserne? Er de tilfredse? Hvad betyder det for Troelsen - hvad siger han til det?
Aviser har hver eneste dag såkaldte voxpops, hvor "almindelige" mennesker spørges om dit og dat. Hvornår var travoggalop eller Racing News senest ude i en travcafé og med en reportage tage pulsen på kunderne?
Hvad med den danske pendant til ATG Live, altså et løbsarkiv, som sporten blev lovet. Hvordan går det med den?
Udenomssnak i lange baner, er hvad sporten får. At blive ansat i hestesporten er som at blive ansat i 1970'erne - og få besked på at blive der.
Men nedvurdering af kunderne og uforståelige programerklæringer er altså ikke vejen frem i 2011.
vh Lars
Send en kommentar