100 dage i tomgang

Som jeg tidligere har skrevet, så er der opstået den debat omkring Hestesportens Medier og den måde hvorpå dette organ virker og i det hele taget drives.

Jeg har fået skudt i skoene, at jeg er en frustreret ældre mand, der er skuffet og derfor kører en form for hetz.

Det må naturligvis stå for afsenderens regning - men jeg kan da konstatere, at jeg ikke er helt alene i mine synspunkter.

Og jeg er ikke sur eller bitter - men ja, frustreret over den måde, hvorpå tingene kører.

Min gamle ven Kenn Erik Bech, der for snart 20-25 år siden var ansat i Dansk Travsports Centralforbund, har tidligere været på banen, med kommentarer til denne sag og nu har han sendt mig dette indlæg, som jeg synes rammer helt i plet!

af Kenn Erik Bech

Så kom den første afhandling fra chefredaktør Milling og direktør Troelsen fra Hestesportens Medie Center om hvad de har lavet i deres første ansættelsestid. 

Efter min mening et første klasses skoleeksempel på hvordan man IKKE skal formidle og kommunikere hvis man vil ud til så mange som muligt med sit budskab.

Men måske der slet ikke er noget (nyt) budskab, måske det er Kejserens Nye Klæder. En (tom) omgang selvfølgeligheder for de fleste travfolk, der har været med i bare nogle få år, men nu pakket ind i et uforståeligt akademisk, indviklet, lidt nedladende sprog, men også noget selvforherligende overfor egen indsats mod de stakkels uvidende, som ikke vil samarbejde om det samme mål; Optimering af hestesporten på alle planer. Der er absolut intet nyt fra vestfronten, man ved ikke om man skal le eller græde.

 

Det virker som de to medie- og kommunikationseksperter lever i en anden verden. Sætning efter sætning, side efter side demonstrerer chefredaktør Milling og direktør Troelsen, at de har begge ben placeret oppe i et højere teoretisk luftlag, end hvor dansk travsport lige nu befinder sig. 

Et luftlag som er fyldt med en masse ord om situationer og såkaldt nye tiltag, tiltag som vi godt vidste en masse om i forvejen, og som de danske travbaner for en stor del har arbejdet efter i mange år. Ikke at de har gjort det godt nok på alle områder, men Milling og Troelsen taler, som om de har opvundet den dybe tallerken – endnu engang.

Det er klart, at der har manglet en koordinerende indsats på mange områder, men hvis man virkelig orker at læse deres 100 dages redegørelse til ende, uden at miste interessen, så fornemmer jeg, at de er helt uden jordforbindelse. Men ingen har vel fortalt dem på forhånd om travsporten, så det er måske forståelig, at de først er nødt til at opfinde, og konstatere en masse ting, som nok ellers kunnet have været klaret på et eftermiddagsmøde.

Men de skal ikke bebrejdes, det skal dem der har ansat dem, og de opgaver de er blevet pålagt. Sådan virker det i hvert lidt for undertegnede, der er langt fra travets inderkreds, men har fulgt sporten i 50, snart 51 år.

Man fristes til at sige, som en kendt politikker sagde: Smøg nu ærmerne op og tag fat med konkrete opgaver. Den danske storløbssæson står for døren. Glem ind imellem jeres teoretiske viden og start med nogle få, simple og praktiske udfordringer, som kan tænde et lys i travsporten. Begynd at forberede jer til at kommunikere en masse oplysninger ud om Copenhagen Cup og Dansk Trav Derby. 

Og gerne med menneskelige historier, som I så gerne vil have. Vi skal have københavnerne til at gå med i lunden igen.

Eller er disse to løb heller ikke en del af HMC’s langsigtede strategi? Er det stadig banerne, der skal sørge for det? I skriver i hvert fald, at alle baner skal ansætte eller indgå en fast aftale med en person, som skal have kontakten med de lokale medier og fordre dem med historier. HMC vil dog forsøge at holde banerne nogenlunde meromkostningsfrie. Ja, det tror jeg I skal, -banerne har mig bekendt ikke økonomi til at ansatte journalister.

Jeg læser mellem linjerne fra chefredaktør Milling og direktør Troelsen, at de har brugt meget tid med at få oplysninger fra banerne og hele tiden foreslår nye ting. Hjemmesider og facebooksider skal laves på en bestemt måde, og man kunne blive ved med en uendelig opremsning af ”faretruende” opgaver, som banerne skal bebyrdes med. De baner som har travlt i forvejen, og som nok ikke skal belastes med ”nye” tiltag og selvfølgeligheder fra duoen Milling og Troelsen.

 Og måske det er banerne selv, der skal betale de nye tiltag. Eller er det Hestesportens Mediecenter?

Ting tager tid skriver M og T. 

”Det tager også tid at opfordre alle til at samarbejde”, skriver de ligeledes. 

Javel, så, hvem er det, der ikke vil samarbejde mod det fælles mål, mon? 

De skriver også, at ”banerne selvfølgelig skal optimere deres kommunikation, og at de vil få øgede udgifter, men her vil HMC forsøge at holde dem nogenlunde meromkostningsfrie”. 

– Hvad betyder det på almindeligt dansk? Og hvad betyder nogenlunde? 

Spørgsmålet er hvad banerne, HFF og DTC siger til de to topledere fra HMC?

 Er de tilfreds med deres arbejde? 

Eller får de 100 dage mere til at bevise, at de er pengene værd?

Jeg - og mange andre -hører også gerne dit syn på denne sag . send gerne en mail på kabo@casa35.com