onsdag, december 29, 2010

Frankrig: Odyssee Eastwind bliver i stalden (Opd)

Der bliver alligevel ingen start for Derby Hoppeløbvinderen Odyssee Eastwind Nytårsdag på Vincennes.

I aftes blev hesten slettet fra anmeldelses-listen tiPrix d'Angouleme.


- Odyssee har desværre pådraget sig en halsbetændelse og er derfor under behandling - derfor slettede Souloy hende, fortæller Knud Erik Ravn, der ejer Hoppe Derbyvinderen.  Odyssee skal være under behandling i 14 dage, og så går der vel yderligere et par uger inden hun er helt fit for fight.


Det ærgerligt, men sådan er travsport også. Jeg har jo haft et helt forrygende år i 2010, så på et eller andet tidspunkt vender lykken . det ved jeg efter så mange år i gamet. men ærgerligt er det da.


Pt. er Odyssee Eastwind ikke forhåndsanmeldt til andre løb i Frankrig.


Kentucky Futurity- vinderen Wishing Stone ankom til Fabrice Souloys stald i sidste uge og er i denne uge blevet gennemgået af en veterinær.


- Alt var OK med ham, og Souloy er meget imponeret over den tilstand han modtog hesten i, slutter Knud Erik Ravn.


Wishing Stone får tidligst sin europæiske debut i løbet af foråret.


Af andre nyheder fra det franske kan jeg fortælle, at senere i dag udgår anmeldelsesfristen til Prix de Bourgogne på søndag på Vincennes . det er det tredje test-løb.


Der bliver fuldt hus med 18 deltagere - heriblandt Ready Cash, Oyonnax, Olga du Biwetz, Qwerty, Private Love - det ser ud til at italienske Ilaria Jet bliver eneste ikke-franske deltager.

Ingen kommentarer: